Find Your Next Job
Deltidsmedarbejder Til Aftenhold På Lager
Posted on Nov. 20, 2025
- Herlev, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Kan du arbejde to hverdage om ugen i tidsrummet kl. 15-20? Er du ansvarsbevidst og mødestabil? Kan du lide at gøre dit arbejde ordentligt - og være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden i mål?
Så kan du meget vel være vores nye kollega til vores Centrallager i Herlev.
Jobbet kan være en god mulighed for dig, der er studerende og ønsker et studiejob/deltidsjob ved siden af dit studie.
Du bliver en del af et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden til det sidste
På vores centrallager får du 50 kollegaer, som er fordelt i forskellige teams, og som hver dag er med til at sikre, at vores kunder og butikker får de rette varer leveret til tiden.
Du bliver en del af produktionsafdelingen, hvor vi plukker, pakker og klargør ordre til forsendelse. I afdelingen er der 25 engagerede medarbejdere, som er fordelt på dag- og aftenholdet, hvor du vil blive en del af aftenholdet.
På centrallageret arbejder vi ud fra mantraet; Vi går ikke hjem, før vi er i mål - og vi hjælper hinanden hele vejen. Vi lægger vægt på et inkluderende og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, og hvor tonen er ordentlig, anerkendende og uformel.
Arbejdsopgaver:
- Plukning af varer via Pick-by-Voice eller fra AutoStore (lagerautomat)
- Plukning på palle med pluktruck
- Pakning og klargøring af ordrer til forsendelse
- Oprydning og strukturering i dit arbejdsområde
- Diverse lageropgaver efter behov, hvor du hjælper kollegerne, når der er travlt
Der vil være pluk og pak af varer op til 20 kg, så du kan forvente løft op til denne vægtklasse. En del af arbejdet foregår via stabler og el-vogn.
Vores forventninger til dig
For at få succes i jobbet, forventer vi, at du:
- er mødestabil, pligtopfyldende og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde til tiden
- er selvkørende og ansvarsbevidst i varetagelsen af dine opgaver
- udviser hjælpsomhed og bidrager til vores samarbejdskultur, hvor vi står sammen og løfter i flok
- har gåpåmod og trives med et arbejde, der til tider kan være tempofyldt
- kan tale, læse og forstå dansk
- du er fleksibel og har lysten til at tage ekstra vagter i spidsbelastningsperioder
Erfaring med lagerarbejde, pick-by-voice (Apport) eller AutoStore er en fordel, men ikke et krav. Uanset din erfaring, vil du modtage introduktion til arbejdet og relevante systemer i opstartsfasen.
I Carl Ras tilbyder vi:
- Arbejdstider: ca. to vagter om ugen i hverdagene i tidsrummet kl. 15-20. I spidsbelastningsperioder, kan der være mulighed for ekstra arbejde
- Fri i weekender
- Gode kolleger, der prioriterer et sundt og socialt miljø med sociale arrangementer
Lyder jobbet som det rigtige for dig?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator, Kristoffer Thyrring Kristensen på tlf. 27628620. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Ansøgningsfristen er den 4. december 2025 og stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, og når vi har fundet den rette kandidat, vil stillingen blive taget ned.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en virksomhed med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!