Find Your Next Job
Digitaliseringskonsulent Til Borgerservice Og Digitalisering
Posted on Feb. 23, 2026
- D84, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
I Furesø Kommune skaber vi løsninger for vores borgere og en effektiv hverdag for vores medarbejdere. Vi søger en digitaliseringskonsulent, der vil udvikle og implementere digitale løsninger på tværs af organisationen.
Du bliver en del af Borgerservice og Digitalisering med base i Værløse bymidte. Borgerservice og Digitalisering er samlet i én afdeling, fordi vi tror på, at digital udvikling skal tage afsæt i borgernes behov og den daglige drift. Den tætte kobling mellem borgerkontakt og digital udvikling giver os et stærkt fundament for løsninger, der virker i praksis.
Vi søger en proaktiv generalist, der:
- Er nysgerrig på teknologi og nye muligheder
- Kan drive opgaver fra idé til implementering
- Trives i krydsfeltet mellem forretning, IT og mennesker
- Kan oversætte teknik til værdi i hverdagen
Du kan være nyuddannet med det rette mindset eller erfaren med solid ballast. Det vigtigste er, at du vil gøre en forskel og kan få mennesker med.
Afhængigt af din profil og erfaring kan du fx komme til at:
- Implementering og videreudvikling af M365
- Være med til at forme og styrke den digitale arbejdsplads
- Optimering og digital understøttelse af arbejdsgange og processer
- Mindre og større digitaliseringsprojekter på tværs af kommunen
- Sikre forankring og værdiskabelse i organisationen
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse – fx inden for IT, digitalisering, forandringsledelse eller samfundsvidenskab. Det vigtigste er ikke titlen på dit eksamensbevis, men at du kan omsætte teknologi til løsninger, der virker i praksis.
- Har en god teknologisk forståelse og nysgerrighed på nye digitale muligheder (fx M365, automatisering, AI eller lignende værktøjer)
- Arbejder struktureret og tager ansvar for fremdrift – også når opgaven krydser flere fagområder
- Trives i samarbejdet med både ledere, specialister og kolleger i driften
- Er nysgerrig, opsøgende og tør stille de spørgsmål, der gør løsningerne bedre, som kan hjælpe borgere og kollegaer i hverdagen
- Har blik for både detaljen og den større sammenhæng
Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor der er plads til humor, faglighed og en uformel tone. Du får mulighed for at påvirke retningen på vores digitale initiativer og arbejde fleksibelt, så der er god balance mellem arbejde og privatliv med mulighed for hjemmearbejde..
Vi går op i en god start, og derfor har vi udviklet en onboarding som er med til at holde fokus på dette. Det er vigtigt, at du bliver en del af holdet og forstår vores visioner og fælles værdier. Vi er placeret i kulturhuset Galaksen lige ved Værløse station.
Vi har fokus på selvudvikling, så vi sammen kan skabe et positivt og uformelt arbejdsmiljø - og så glæder vi os til at byde dig velkommen!
Vi afholder ansættelsessamtaler på følgende datoer:
- 1. samtale: 19.-.20. marts
- 2. samtale: 23.-24. marts
Kandidater til 2. samtale vil få udleveret en case inden 2. samtale.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Har du spørgsmål til stilling er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Egebjerg Hansen på telefon 72163735 - send gerne en SMS.
Arbejdstid: Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt
Arbejdssted: Bymidten 48, 3500 Værløse
Ansøgningsfrist: 15. marts
Tiltrædelse: 1. maj
Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Referencer: Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Næstved Kommune
Digitaliseringskonsulent – Kan Du Få Digitalisering Til At Virke I Praksis?
Har du lyst til at arbejde med digitalisering tæt på fagprofessionelle og sammen med en…
Full Time | Næstved, Denmark
Apply 1 week, 5 days ago
Furesø Kommune
Digitaliseringskonsulent Til Cybersikkerhed
Kan du holde hackerne ude – og humøret oppe? Har du erfaring med risikostyring, databe…
Full Time | D84, Denmark
Apply 3 months, 3 weeks ago
Furesø Kommune
Bliv Rpa-Udvikler I Furesø Kommune
Er du en tech-nørd og en haj til at automatisere processer med Power Automate? Så er d…
Full Time | D84, Denmark
Apply 1 year, 2 months ago