Find Your Next Job
Disponent Med Blik For Kundeløsninger Og Teamwork Til Gls Express – Kolding Category: Operations / Jobs In Parcel Processing Location: Kolding Application Due: 05-06-2026
Posted on May 8, 2026
- Kolding, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Din hverdag hos os
Du får en central rolle i at koordinere bilernes turer rundt i landet og sikre, at vi leverer den bedst mulige service til vores kunder – hver gang. Du er i tæt dialog med både kunder, kolleger og chauffører via mail, chat og telefon, og du bruger din dømmekraft til at finde løsninger, der både er effektive, driftsmæssigt fornuftige og bidrager til en god kundeoplevelse.
Vi giver dig et stort råderum til selv at drive dine opgaver og tænke i både kvalitet og fleksibilitet.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og du vil få fast base på Birkemosevej 9b i Kolding. Vi har åbent fra 07.00–18.00 og arbejder efter en fast plan med skiftende mødetider. På sigt vil du indgå i vores telefonvagtordning.
En energifyldt hverdag – med stærkt fællesskab
Hos GLS Express er udvikling og forandring en naturlig del af vores hverdag. Det giver dig en arbejdsplads, hvor tingene ikke står stille, og hvor du hver dag mærker effekten af dit arbejde.
Noget af det første, du vil opleve, er vores stærke teamånd. Vi hjælper hinanden, vi kommunikerer ærligt og direkte – og vi sikrer, at alle kan følge med, også når dagen byder på nye opgaver og hurtige beslutninger.
Hvem er du?
Du trives i en varieret hverdag, hvor du bruger dit overblik til at skabe løsninger, der giver mening for både kunder og drift. Du er en holdspiller, der tager ansvar for opgaverne og bidrager til samarbejdet – også når dagen udvikler sig anderledes end planlagt.
Vi forestiller os, at du har erfaring som disponent, speditør, koordinator eller lignende – men det vigtigste er din tilgang til arbejdet og din lyst til at lære.
Er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os
Hos GLS sætter vi mennesket først. Vi ønsker, at du føler dig tryg, hørt og som en vigtig del af fællesskabet. Det gælder både i forhold til dine kolleger og vores kunder, der hver dag stoler på, at vi finder løsningerne, der får deres forretning til at glide.
Du kan bl.a. se frem til:
- Et solidt og nærværende onboardingforløb
- Sociale aktiviteter via vores personaleforening – også for familien
- En komplet sundhedsforsikring
Vi tager ansvar – for kunderne, for hinanden og for fremtiden
Hos GLS handler det om mere end pakker. Det handler om at tage ansvar og ejerskab. Vi ved godt, at vi ikke kan forandre verden alene, men vi kan starte med os selv. Derfor arbejder vi målrettet med ESG. Kort sagt handler det om at vise omtanke og tage ansvar for klimaet, for mennesker og for en pålidelig forretningsledelse. Derfor investerer vi i elektrificering af flåden, i at skabe trygge arbejdspladser og i at drive forretning med høj etik. Vil du vide mere, kan du læse om vores tiltag her.
Vil du være med til at gøre en forskel – både for kunderne og for fremtidens transport?
Så glæder vi os til at modtage dit motiverede CV samt dine svar på de 5 screeningsspørgsmål i ansøgningsprocessen. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette.
Ønsket opstart: 1. august 2026 eller efter anden aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Mette Brinch Wedsted, Supervisor på telefon 25 24 11 71. Det vil også være Anne-Mette, som du vil referere til i hverdagen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!