Find Your Next Job

Dygtig Matematik- Og N/T Lærer Til Indskolingen Og Mellemtrinnet På Tingkærskolen

Posted on Dec. 17, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Dygtig Matematik- Og N/T Lærer Til Indskolingen Og Mellemtrinnet På Tingkærskolen

Tailor Your Resume for this Job


Da vores kollega er flyttet til Vestfyn og har fundet nyt arbejde i nærheden af sin bopæl, søger vi på Tingkærskolen en dygtig matematik- og N/T lærer, som har lyst til at indgå i vores fantastiske teams i indskolingen og på mellemtrinnet.

Vi kan tilbyde en fast stilling på 37 timer ugentlig gerne med tiltrædelse senest 15. februar 2026. (der kan evt. ansøges om forkortet opsigelse ved nuværende arbejdsgiver).

Om os

Vi er en tosporet folkeskole, der er opdelt i 3 afdelinger, 0.-3., 4.-6. og 7.-9. årgang. Yngste Børnemiljø er placeret i Fraugde og Ældste Børnemiljø 4.-6. årgang samt Ungemiljøet 7.-9- årgang er placeret på afdeling Birkum.

Tingkærskolen udgøres af to matrikler, men vi har en fælles retning for skolen, som er kendetegnet ved et stærkt sammenhold, professionelle læringsfællesskaber og stærke læringsmiljøer. Tingkærskolen har 365 elever, 24 lærere og 7 pædagoger og pædagogmedhjælpere.

På Tingkærskolen er vi ambitiøse på børnenes vegne. Vi vil ikke alene have, at de klarer sig godt i fagene, men også se, at de har troen på sig selv, og at de finder plads og bidrager i fællesskabet. Vi har spændende læringsmiljøer, hvor der er en god atmosfære og et godt kollegialt fællesskab.

Om dig

  • Du er linjefagsuddannet i matematik og N/T og har du kompetencer i musik vil vi blive glade.
  • I denne stilling vil du i dette skoleår indgå i teamet på 1. og 2. årgang
  • Du brænder for at skabe stærke læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn, og tror på at vejen hertil er gennem et stærkt og professionelt teamsamarbejde.
  • Du er relationelt stærk og har erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner.
  • Du brænder for dit fag og er fortsat motiveret for at udvikle dine pædagogiske- og didaktiske kompetencer
  • Du er en kompetent underviser med god energi, der bruger klasseledelse og stilladsering i dit arbejde med at skabe rolige og inkluderende læringsmiljøer
  • Du bidrager og indgår i et tæt, positivt og forpligtende teamsamarbejde med dine kolleger om pædagogisk og didaktisk praksis
  • Du er positiv, tydelig og anerkendende i dit møde med elever, forældre og kolleger

Vi tilbyder

  • En skole, hvor det er rart at komme både som barn, forældre, personale og gæster. Vores miljø er præget af fokus på arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer, den gode struktur, imødekommenhed og trivsel
  • Et team med høj trivsel og tæt sparring og samarbejde, hvor der er fokus på anerkendelse både blandt børn, personale og ledelse
  • Et fokus på mangfoldige læringsmiljøer og er, med overskriften ”Vi vil have flere med”, blevet pilotskole og skal samarbejde med Torben Bloksgaard om udvikling af det gode læringsmiljø
  • I yngste børnemiljø vil vi i det kommende skoleår have fokus på Co-Teaching som samarbejdsform
  • En skole med fokus på mangfoldige læringsmiljøer og trivsel for både børn og voksne
  • Teams med høj trivsel og tæt samarbejde, hvor anerkendelse og faglig sparring er i centrum
  • En arbejdsplads, hvor du bliver en vigtig del af et engageret og udviklingsorienteret fællesskab
  • En skole med fokus på mangfoldige læringsmiljøer, hvor vi, med overskriften ”Vi vil have alle med”, er pilotskole og samarbejder med Nordic Learning og Torben Bloksgaard om udvikling af det gode læringsmiljø
Vi mangler dig, og glæder os til at du skal indgå i vores team.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om skolens værdier m.m. på Tingkærskolens hjemmeside.

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information. Henvendelse kan ske til souschef Malene Hedemand på 53 63 38 26 eller skoleleder Vivi Ter Borch på 23 62 72 15.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er onsdag den 7. januar 2026.

Indkaldelse til ansættelsessamtale sker telefonisk fredag den 9. januar 2026. Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 13. januar 2026.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
07-01-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
15-02-2026
Kontaktperson
Malene Hedemand
53 63 38 26
Vivi Ter-Borch
23 62 72 15

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!