Find Your Next Job

Ekstra Bladet, Bold.Dk Og Feltet.Dk Søger Kreativ Studentermedhjælper Til Marketing

Posted on Jan. 31, 2026

  • Part Time

Ekstra Bladet, Bold.Dk Og Feltet.Dk Søger Kreativ Studentermedhjælper Til Marketing job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du sætte dit kreative aftryk på markedsføring, der når ud til hele Danmark? Elsker du at lege med idéer, visuelle udtryk og digitale kampagner, der gør en forskel? Så er det dig, vi leder efter som vores næste studentermedhjælper.

Hos os vil du arbejde med kampagner for Ekstra Bladet, bold.dk og feltet.dk. Vi søger en studerende med erfaring i kreativ produktion og konceptudvikling. Det vigtigste er lysten til at lære nyt og tage udfordringer op i et engageret team.

Hvad går jobbet ud på?

Som studentermedhjælper i marketing & branding bliver du en aktiv del af det kreative maskinrum – fra de første idéer til færdige kampagner. Du kommer til at arbejde med både Ekstra Bladet, bold.dk og feltet.dk.

Du vil får erfaring med:

  • Idéudvikling og visuelle koncepter i tæt sparring med teamet
  • Udvikling og produktion af markedsføringsmateriale til både SoMe, display og print
  • Klip og redigering af korte videoer til brug på sociale medier og digitale platforme
  • Og meget, meget mere!

Du bliver en aktiv del af teamet, og vi sørger for, at du både får løbende feedback og vokser med opgaverne.

Hvem er du?

Du behøver ikke kunne det hele, men du har blik og interesse for visuel kommunikation og lyst til at arbejde hands on med kreativ produktion. Du har et naturligt drive og en stærk visuel sans.

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer fx. visuel kommunikation, multimediedesign, grafisk design eller marketing
  • En Do'er, der trives i et tempo, hvor beslutninger træffes hurtigt og aktualitet er afgørende
  • Har erfaring med Figma og Adobe CC (særligt Premiere Pro)
  • Har en forståelse for digitalt indhold og sociale medier
  • Er idéstærk, samarbejdsvillig og ikke bange for at byde ind
  • Arbejder struktureret

Hvad får du?

  • En fleksibel deltidsstilling (ca. 10–15 timer/uge)
  • Erfaring med nogle af Danmarks førende mediebrands
  • Et kreativt og uformelt team med højt til loftet
  • Arbejdsplads i hjertet af København
  • Mulighed for at præge dine egne opgaver – og lære en masse undervejs
  • Bliver en del af et lille, kreativt team med tæt samarbejde, store ambitioner og fokus på fælles succeser

Praktisk

Stillingen er timelønnet. Vi aftaler arbejdstid fleksibelt efter dit studie.

Du kan sende din ansøgning, CV, portfolio og karakterudskrifter via jppol.dk ved at gå til 'Karriere', vælge stillingen og klikke på 'Søg online'.

Ansøgningsfristen er 1. februar 2025, og vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Kasper Nielsen, Chef for forretningsudvikling: kasper.nielsen@eb.dk

Ekstra Bladet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.950 medarbejdere og havde i 2024 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!