Find Your Next Job

Elektronikfagtekniker Til C4-Værkstedet Ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste I Korsør

Posted on Aug. 6, 2026

  • Full Time

Elektronikfagtekniker Til C4-Værkstedet Ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste I Korsør job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


C4 værkstedet i Korsør søger en engageret og kvalitetsbevidst Elektronik fagtekniker. Så har du svendebrev som elektronik fagtekniker, eller tilsvarende uddannelse, og har du lyst til en spændende og udfordrende arbejdsdag, så har vi måske stillingen til dig.

Om os

C4 værkstedet består af erfarne medarbejdere, som varetager reparation og vedligehold samt modifikation og nybygninger på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT- materiel.

Området dækker opgaveløsninger indenfor alle tre værns materielområder. Til C4-værkstedet i Korsør hører også et filialværksted på Flådestation Frederikshavn. Som Elektronik fagtekniker på C4-værkstedet vil du få en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen.

Tempoet på værkstedet er højt, men du vil altid have mulighed for at sparre professionelt med erfarne og engagerede kolleger.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone. Selvom tempoet kan være højt og vi kan have mange opgaver i gang, så har vi altid det gode arbejdsmiljø for øje.

Vi har fokus på work-life-balance og kan tilbyde betalt frokostpause, flekstidsordning samt kaffe/the og frugtordning. Forsvaret har en god personalepolitik, med gode vilkår for medarbejdere i alle aldersgrupper.

Om stillingen

Som elektronik fagtekniker ved C4-Værkstedet, vil dine primære opgaver være reparation og vedligeholdelse på kommunikationsudstyr og operativt PC-udstyr.

Du vil komme til at deltage i modifikation og nye installationer på mange af Forsvarets faste installationer på land, såvel som på søværnets skibe, inden for kommunikationsområdet.

Opgaveløsningen medfører klatring i master og det kræves, at du kan bestå kurset evakuering og redning i højder og helbredsgodkendes til masteklatring

Du vil komme til at blive en del af den Søværnets servicevagt, som værkstedet varetager, indenfor området kommunikation og data.

Der forventes rejseaktivitet i stillingen, idet værkstedet løser opgaver spredt over hele Danmark/udlandet.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet elektronik fagtekniker med svendebrev.
Det er ønskeligt, at du har erfaring med reparation, vedligeholdelse og betjening af kommunikationsudstyr, som f.eks. HF/VHF/SINE-SEPURA/VSAT og generelt har flair for at arbejde med radio-/ kommunikationsudstyr.

Som person sætter du en ære i høj faglighed, og er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet, du er i besiddelse af gode samarbejdsevner og du er omstillingsparat.

Du skal være brugerorienteret og kunne føre en konstruktiv dialog med brugerne, for løsningen af en givet opgave. Det forventes, at du udfører tildelt arbejde målrettet, med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter. Dette stiller store krav til din selvstændighed, nysgerrighed samt, at du har lysten til at udvikle dine kompetencer i et service og løsningsorienteret arbejdsmiljø.

Du skal kunne bidrage med løsningsforslag, og i samarbejde med værkstedslederen eller de assisterende værkstedsledere fagligt drøfte, hvordan man bedst muligt dækker brugernes behov.

Gyldigt kørekort til kategori B, er et krav.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Søren M. Olsen på telefon 7282 2581.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 16. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.


Fakta


Application due
16-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger
Civile stillinger
Håndværker


Workplace
Vest- og Sydsjælland


Workplace



Contact
Søren Munch Olsen
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!