Find Your Next Job
Ellebækskolen Søger En Engageret Lærer Til Mellemtrinnet Med Matematik Som Linjefag.
Posted on Aug. 10, 2026
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for at udvikle folkeskolen – sammen med andre?
Ellebækskolen søger en engageret lærer til mellemtrinnet med matematik som linjefag.
På Ellebækskolen tror vi på, at de bedste resultater skabes, når dygtige fagpersoner arbejder tæt sammen om én fælles ambition: At skabe en folkeskole, hvor alle børn oplever, at de kan lykkes – fagligt, socialt og personligt.
Vi søger derfor en lærer, der har lyst til at være en del af et stærkt professionelt fællesskab, hvor høj faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd. På Ellebækskolen er vi organiseret i årgangsteams, så du skal være klar på at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og nærmeste leder. Dette indebærer ex. at der arbejdes med fælles årsplaner i fagene og at der arbejdes ligeværdigt mellem de voksne i planlagte co-teaching timer.
Du skal kunne undervise i matematik, natur og teknologi samt idræt på mellemtrinnet. Har du desuden kompetencer eller interesser, som kan bringes i spil i skolens praksisfaglige undervisning – f.eks. sløjd, maker-kultur, udeliv eller andre kreative eller håndværksmæssige områder – vil det være en stor styrke.
En skole med ambitioner
Ellebækskolen består af to afdelinger: Kildemark (0.-3. klasse) og Kalbyris (4.-9. klasse). Selvom vi er fordelt på to matrikler, arbejder vi ud fra én fælles kultur og ét fælles værdigrundlag.
Vi ønsker at være en folkeskole, der kan mere for flere.
Derfor arbejder vi målrettet med at udvikle undervisningen, styrke de professionelle læringsfælleskskaber og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi tror på, at høj faglighed og stærke relationer er hinandens forudsætninger og vi ved, at den bedste skole skabes i samarbejde mellem lærere, pædagoger, ledelse og forældre.
Hos os er den voksne ansvarlig for relationen. Vi møder eleverne med tydelige forventninger, nysgerrighed og et ressourceorienteret blik på deres styrker, forudsætninger og udviklingsmuligheder.
Dine opgaver
Du bliver en del af mellemtrinnets lærerteam og får blandt andet ansvar for at:
- planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
- skabe varieret og differentieret undervisning, der udfordrer alle elever
- samarbejde tæt med årgangsteamet om elevernes læring, trivsel og udvikling
- planlægge og gennemføre kortere praksisfaglige P-fagsforløb på tværs af mellemtrinnet
- bidrage aktivt til teamets fælles udvikling af undervisning og pædagogisk praksis
Vi forventer at du
- er læreruddannet med matematik som linjefag
- hviler i din faglighed og har høje ambitioner på elevernes vegne
- er en tydelig, stabil og relationsstærk voksen
- ser teamsamarbejde som en naturlig og værdifuld del af dit arbejde
- er nysgerrig på egen praksis og motiveres af faglig udvikling
- ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere
- har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af Ellebækskolen.
Det får du hos os
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på en skole, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Du bliver en del af et engageret kollegafællesskab med høj faglighed, en uhøjtidelig omgangstone og en ledelse, der er tæt på praksis og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med medarbejderne.
Derudover tilbyder vi:
- fuld fleksordning
- stor indflydelse på udviklingen af undervisningen
- engagerede kolleger med lyst til samarbejde
- en skole med klare ambitioner og mod på nye idéer.
Praktisk
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Christina Ellemose Hansen, tlf. 55 88 87 03
Har du lyst til at være med?
Hvis du har ambitioner på elevernes vegne, tror på fællesskabets styrke og har lyst til at udvikle folkeskolen sammen med engagerede kolleger, så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest mandag d. 24. august 2026. Samtaler afholdes onsdag d. 26. august 2026, fra kl. 14.45
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!