Find Your Next Job
Engageret Lærer Til Skole Ved Åsen – En Unik Mulighed For Faglig Og Personlig Udvikling
Posted on Dec. 19, 2025
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Udviklingscenter for Børn og Familier I Næstved Kommune, Skolen ved Åsen der er en intern skole, søger en lærer med undervisningserfaring i grundskolefag og gerne fokus på dansk, engelsk og tysk og meget gerne musik.
Der lægges vægt på ansøgeres erfaring med specialundervisning. Vi har ikke haft behov for at rekruttere en lærer i fire år -det siger noget om vores stabile og engagerede medarbejdergruppe. Nu har vi en sjælden mulighed for at byde en ny kollega velkommen.
Om Udviklingscenter for Børn og Familier:
Udviklingscenter for Børn og Familier er en del af Næstved Kommunes samlede specialtilbud for særligt udsatte børn og unge.
UBF er en mentaliseringsbaseret, miljøterapeutisk forankret organisation der yder Børne- og Familiekompenserende indsatser, døgnbehandling på vores døgn afdelinger Lunden, Ladbyhus og Elvergården, forælder/barn ophold i Børne- og Familiehusene, Specialundervisning på vores interne skole samt støtte råd og vejledning til omkring 100 plejefamilier.
Den behandlingsmæssige indsats for disse børn er en flerårig, målrettet og intensiv indsats.
Om Elvergården:
Elvergården er en døgnforanstaltning med Skolen ved Åsen som intern skole, hvor en målrettet og intensiv pædagogisk/Mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk indsats er påkrævet. Børnene er normaltbegavede drenge og piger i alderen 6 – 14 år, som på grund af tidlige følelsesmæssige frustrationer og/eller omfattende omsorgssvigt og traumer inden for de første leveår, har udviklet betydelige følelsesmæssige skader, der blandt andet forårsager omfattende tilknytningsforstyrrelser.
Elvergården har 2 døgnafdelinger. Arbejdet er lagt tilrette, så alle pædagoger og lærere i tæt samarbejde på skolen og i døgnafdelingerne indgår i de planlagte og tilbagevendende hverdagsstrukturer og opgaver, der er forbundet med børnenes hverdag samt personlige og faglige udvikling.
Om Skolen ved Åsen:
Skolen består af fire klasser. Der er pt. 11 døgnelever og 9 dagelever som kun er i skoletilbuddet.
- I alle klasser er der både dag- og døgnelever.
- Undervisningen sigter mod, at eleverne bliver i stand til at kunne modtage undervisning og så vidt det skønnes muligt, at de på sigt bliver i stand til at kunne modtage undervisning i en af Næstved Kommunes distriktsskoler med de støtteforanstaltninger, der her skønnes nødvendige.
- I skolen er der pt. 11 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger og en skoleafdelingsleder.
- Børnene er indskrevet på deres normative klassetrin og går i den klasse, som klassetrinnet foreskriver. Skolen underviser de fleste døgnanbragte børn på Elvergården, samt dagbehandlingsbørnene. Enkelte døgnanbragte børn er integreret i den almene folkeskole, hvor de undervises.
- Børnene undervises i alle folkeskolens fag og Skolens undervisningsmetoder er særligt målrettet den enkelte elevs individuelle udfordringer, faglige niveau og læringsstil. Undervisningen tilrettelægges altid efter det enkelte barns aktuelle ressourcer og behandlingsbehov.
- Der er tale om vidtgående specialundervisning.
Vi tilbyder:
- en spændende og dynamisk arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling
- en engageret og stabil medarbejdergruppe, men en meget lav personalegennemstrømning.
- en krævende arbejdsplads med særlig tilrettelagte støttestrukturer i form af supervision, planlagte mødestrukturer og med forventning om deltagelse i UBFs interne Mentaliserings baserede miljøterapeutiske uddannelses- og udviklingsforløb KURS.
Kvalifikationer:
- du har en læreruddannelse og erfaringer fra arbejdet med børn med følelsesmæssige vanskeligheder og gerne erfaring med vidtgående specialundervisning eller lignende arbejdsområder.
- du kan forberede og strukturere undervisningen, så den imødekommer det enkelte barns særlige behov for indlæringsstøtte
- du deltager og involverer dig i aktiviteter sammen med eleverne.
- det er en fordel, at du kan undervise i fagene dansk, musik, engelsk eller tysk
- du kan finde og vise glæde ved små udviklings tegn
- du har erfaring med at anvende praktiske og kreative færdigheder i undervisningen
- du besidder evnen til tydeligt og autentisk, at indgå i det tværfaglige samarbejde om undervisning af børn med særlige behov. Herunder samarbejde med pædagoger fra afdelingerne, psykologer og elevernes familier.
- arbejdet kræver personlig- og psykisk fleksibilitet, stort overblik, ansvarsfuldhed og engagement. Arbejdet kan i perioder være krævende og du vil komme til at lære dig selv bedre at kende
Kun ansøgere med lærer- eller tilsvarende relevant uddannelse vil komme i betragtning.
Ansøgninger der modtages uden medsendt dokumentation for uddannelse, CV samt andre, for stillingen relevante papirer, vil ikke blive behandlet.
Du kan se job- og personprofil her.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL.
Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.
Arbejdstid pr. uge: 37 timer.
Vil du vide mere: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
- Afdelingsleder i skolen Pernille Majken Hansen på telefon 5128 3294
- Lærer og TR Lone Jølver Vielsøe-Nielsen på telefon 40721164
- Forstander Per Aarkrog telefon 4031 3710
Eller læs på vores hjemmeside https://www.ubfnaestved.dk/
Ansøgningsfrist: mandag d. 26. januar 2026
Ansættelsessamtaler: afholdes onsdag d. 28. januar 2026
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!