Find Your Next Job

Engageret Og Erfaren Sygeplejerske Søges Til Kræftlinjens Telefonrådgivning

Posted on Sept. 18, 2025

  • Full Time

Engageret Og Erfaren Sygeplejerske Søges Til Kræftlinjens Telefonrådgivning

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Om os
Patientstøtte & Frivillig Indsats tilbyder rådgivning, støtte og fællesskaber for kræftpatienter og pårørende, arbejder for høj kvalitet og sammenhæng i kræftpatienters forløb og understøtter den store frivillige indsats i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning, Kræftlinjen, har hvert år kontakt med omkring 20.000 kræftpatienter og pårørende. Ved telefonerne sidder læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og en diætist. Teamet består af både fastansatte og timelønnede medarbejdere. Teamet Kræftlinjen & Digitale Fællesskaber består ud over telefonrådgivningen også af skriftlig rådgivning og 2 digitale fora.

Om jobbet
Vi søger en sygeplejerske 37 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset (1.12.2025-31.12.2026) evt med mulighed for forlængelse.

Kræftlinjen & Digitale Fællesskaber er et engageret og tværfagligt team, som har fokus på kvalitet og troværdighed, og hvor videndeling er en forudsætning for at kunne løse kerneopgaven. Dit arbejde er alsidigt og består hovedsaligt af telefon- og chatrådgivning til patienter, pårørende og professionelle. Herudover vil der bl.a. være skriftlige besvarelser, undervisningsopgaver og deltagelse i diverse arbejdsgrupper, kursusdage mv.
Du får en grundig introduktion til arbejdet som rådgiver samt løbende supervision og undervisning. På en uge har du typisk 3 vagter af 6 timer på Kræftlinjen, heraf en aftenvagt til kl. 21.00 i en af hverdagene mandag til torsdag. Resten af timerne ligger i udgangspunktet inden for almindelig arbejdstid.

Om dig
Vi ønsker os, at du:

  • har konkret og relevant erfaring og opdateret viden på kræftområdet
  • har erfaring med mennesker i svære livssituationer og med rådgivende samtaler inden for sorg- og kriseområdet
  • bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde med en stærk faglig identitet
  • interesserer dig for alle typer opkald og oparbejder viden inden for dine kollegers fagområder
  • er et engageret menneske og trives med at arbejde med telefon-, chat og onlinerådgivning
  • kan agere som patienternes og de pårørendes talerør i en sygdomsbekæmpende forening
  • kan kommunikere empatisk og tydeligt i tale og skrift
  • løbende tilegner dig ny viden og kompetencer inden for eget og andre fagområder til brug for din rådgivning og for dine kolleger
  • prioriterer videndeling og varetager mindre undervisningsopgaver internt og eksternt

Vi tilbyder
Stillingen er på fuld tid. Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og Dansk Sygeplejeråd. Herudover har vi kantine– og frugtordning, idræts- og kunstforening, og så er arbejdstiden naturligvis røgfri. Arbejdsstedet er på Østerbro i København.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte chef for Kræftlinjen & Digitale Fællesskaber Marie Lawætz på 3038 2327 eller sygeplejerske Tina Rosengren på 3525 7495.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 6. oktober 2025, og du søger via vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job. Ansøgningen bør indeholde en motiveret ansøgning, CV samt dokumentation for afsluttet uddannelse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 23. oktober 2025 og anden samtale 27. oktober 2025. OBS pga efterårsferie indkalder vi til samtaler den 20. oktober. Tiltrædelse 1. december 2025.

Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer i forbindelse med ansættelse – f.eks. fra tidligere arbejdsgivere. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik for jobansøgere, som du finder her.


Ansøgningsfrist
06-10-2025
Tiltrædelsesdato
01-12-2025
Arbejdssted
Hovedstaden
Hjemmeside
cancer.dk
Kontakt
Marie Lawætz
Chef for Kræftlinjen & Digitale Fællesskaber
35257475
30382327


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!