Find Your Next Job

Er Du Vores Næste Dygtige Planlægger I Coor?

Posted on Jan. 29, 2026

  • Herlev, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Er Du Vores Næste Dygtige Planlægger I Coor? job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


    ANSØG SENEST: 28. FEBRUAR 2026
    HERLEV
    HYBRID


Har du erfaring som Planlægger? Evt. med GMP-rengøring?

Brænder du for at levere god service? Og trives du i en driftsorienteret virksomhed med fokus på kvalitet og kundebehov?

Så er det måske dig, der skal være vores nye planlægger til vores Division Cleaning. Du kommer til at løse opgaver med stor betydning for Coor og vores kunder.

Hos Coor gør du forskellen!

Din hverdag bliver kundefokuseret og spændende

Du vil indgå i et planlægningsteam på 6 erfarne specialister. Alle kan bidrage med hver deres fagligheder, så sparring er en stor del af hverdagen i teamet.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sikre opdaterede arbejdsplaner via DataKnowHow
  • Være ekspert og sparringspartner for kunder og for driften
  • Analysere kontrakter og sikre alt stemmer
  • Beregne tilbud og opdatere change logs
  • Sikre høj kvalitet i arbejdet, fx ved at opdatere SOP’er og hjælpe ved interne audits

Vi har en masse spændende udfordringer, som vi har brug for dig for at løse.

Dit kommende arbejdssted, arbejdstid og startdato

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid efter aftale med nærmeste leder. Du vil få reference til Planlægningschefen, Jeppe Mynster (tlf. 20 75 26 00).

Du vil blive tilknyttet vores hovedkontor i Herlev med mulighed for hjemmearbejde. Så hvis du har sommerhus i Danmark eller udlandet, så kan du – ligesom flere af kollegaerne i teamet – sagtens arbejde derfra.

Vi skaber værdi både fra kontoret, hjemmefra og i hos kunderne. Derfor vil du også jævnligt skulle ud på besøg hos kunder og kollegaer i driften.

Teamet, du bliver en del af

Du vil blive en vigtig del af vores fælles supportenhed, Cleaning Operational Excellence. Vi er et team på 16 personer, som består af specialister, supportere og planlæggere. Vi er alle forskellige og har hver især vores unikke kompetencer. Vi har en uformel tone, høj tillid og et godt samarbejde i teamet.

Helt konkret, så scorer vi i Planlægnings-teamet 93 ud af 100 på motivation, 98 ud af 100 på inklusion og 100 ud af 100 på samarbejde! Og det er teamet selv, der har bedømt hinanden. Vi passer meget på vores kultur, og du skal være en ægte holdspiller for at passe ind.

Hvad kan Coor tilbyde mig?

Hos Coor får du en fantastisk arbejdsplads med topmotiverede kollegaer og et stærkt fællesskab.

Udover det alt det, vi har beskrevet ovenover, tilbyder vi dig:

  • En attraktiv lønpakke, svarende til dine kvalifikationer og ansvaret i stillingenEn god pensionsordning og en firmabetalt sundhedsforsikring
  • Firmabil (hvidplade-bil)
  • Feriehusordning (lejlighed i Spanien og sommerhuse i Danmark)
  • En personaleforening, som tilbyder billetter til attraktive priser samt LogBuy rabatordning.



I Coor bliver du også en del af:

  • Et team af fagligt dygtige kollegae
  • Plads til dine idéer, fordi vi har en udbredt forbedringskultur
  • En flad organisationsstruktur og frihed under ansvar
  • Fokus på din trivsel, udvikling og uddannelse. I Coor er der mange karrieremuligheder.

OBS! Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste (PET) samt at du er i besiddelse kørekort (niveau B).

Vi har mange fordele

    Du kan booke feriebolig i Danmark og Spanien

    Som medarbejder i COOR har du automatisk en sundhedsforsikring, som du kan bruge ved behov

    Vi værner om et godt arbejdsmiljø og høj trivsel, så du kan føle dig tryg, sikker og værdsat hver dag

    COOR Danmark er en stor virksomhed med mange forskellige jobmuligheder

    Alle medarbejdere i COOR har pension, både du og Coor indbetaler

    Når du bliver ansat, bliver du et medlem af Personaleforeningen med særlige rabatter til dig

Dine kvalifikationer

Som person leder vi efter en, der:

  • Kan planlægge, organisere og koordinere egne arbejdsopgaver
  • Er detaljeorienteret med fokus på bolden
  • Finder forbedringer og skaber resultater for kunder og Coor
  • Har en positiv energi, er ydmyg og er nysgerrig

Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling, og har erfaring med:

  • Opmåling, planlægning og kalkulation af rengørings- og serviceopgaver
  • Analyse af kontrakter – både fra skrivebordet og i marken
  • Gode kommunikations- og præsentationsevner
  • Erfaring med GMP/renrum er en stor fordel

Da vores administrative værktøjer er elektroniske, kræver stillingen at du har gode IT-kompetencer. Specifikt, at du har erfaring med DataKnowHow, Excel, CleanPilot og mest af alt evner at sætte dig ind i nye systemer.

Du kan måske ikke sætte flueben ved 100% af det, vi har listet op i stillingsopslaget, og det er også helt ok. Så længe vi kan mærke din passion og lyst til at arbejde med os, er vi åbne for et eventuelt samarbejde, uanset hvilken baggrund du medbringer. Resten lærer vi dig hen ad vejen. Det kan jo være, at det er lige præcis dig, der er det perfekte match til Coor og jobbet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning/dit CV.

Det er lige mig I leder efter – Hvordan søger jeg jobbet?

Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat til jobbet er fundet. Vi modtager ikke ansøgninger på mail, fordi vi passer på dine personfølsomme oplysninger (GDPR).

Vi opfordrer til, at du undlader at have alder og billede på CV og ansøgning, da vi foretrækker en så upartisk rekrutteringsproces som muligt.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!