Find Your Next Job

Erfaren Operationssygeplejerske Søges Til Privathospital – Deltidsstilling

Posted on July 15, 2025

  • Aalborg, Denmark
  • No Salary information.
  • Part Time

Erfaren Operationssygeplejerske Søges Til Privathospital – Deltidsstilling

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Har du mindst to års erfaring som operationssygeplejerske? Brænder du for høj kvalitet, patientkontakt og tværfagligt samarbejde – uden at give køb på din work-life balance? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Capio Aalborg søger vi en engageret og erfaren operationssygeplejerske til en deltidsstilling på vores moderne privathospital. Vi har fokus på den gode patientrejse fra start til slut, og du bliver en vigtig del af et dedikeret team, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.

Capio tilbyder

Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team med dygtige og fleksible kolleger. Vi har et uformelt arbejdsmiljø i strukturerede rammer, hvor du har stor indflydelse på dit daglige arbejde og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og bygge videre på den viden og erfaring, du allerede har.

Vi kan tilbyde ansættelse på 30-32 timer. Arbejdet er typisk lagt indenfor tidsrummet 7.30-20.00 mandag til fredag.

I Capio har vi gode personaleforhold, synlig og nærværende ledelse, en god frokostordning, sundhedsforsikring og gode lønforhold med DSR-overenskomst.

I Capio samarbejder vi på tværs af faggrupper for at skabe de bedste patientoplevelser. Vi kalder det ”sammen om patienten” hvilket betyder, at alle, der gæster os, behandles med omsorg og interesse. Vi tilbyder vores patienter behandling inden for mange forskellige kirurgiske specialer, herunder ortopædkirurgi, rygkirurgi, mave-tarm-kirurgi og plastikkirurgi.

Capio søger

Vi søger en erfaren operationssygeplejerske med minimum 2 års erfaring. Gerne med bred erfaring fra flere operationsspecialer, og gerne med erfaring fra ortopædkirurgisk operationsafdeling.

Motiveres du af en høj faglig standard, en effektiv og afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på patienterne, er stillingen måske lige noget for dig.

Vi lægger vægt på at finde den helt rigtige profil til vores team. Vi ønsker os en ny kollega, der med ildhu og gåpåmod vil tage sin plads i teamet og bidrage med et højt fagligt niveau. Det er vigtigt, at du er selvstændig, god til at prioritere dine opgaver, evner at skabe overblik – også i pressede situationer, fleksibel og serviceorienteret, samt har et godt humør.

Ansøgningsfrist

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke med at sende os din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 15. august 2025

Yderligere information

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hospitalschef Karina Lykke Andersen på kla@capio.dk


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!