Find Your Next Job
Ergoterapeut Til Ny Funktion På Othello Plejehjem – Træning Og Aktiviteter
Posted on Dec. 21, 2024
- Fredericia, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Vi søger dig, som har lyst til at arbejde i en kombineret stilling, hvor du både skal træne vores beboere i halvdelen af din arbejdstid og fungere som tovholder for aktiviteter i hele huset. Dette sker i samarbejde med den nuværende ergoterapeut, de fire ledere og EDEN-ambassadørerne
Du har også interesse i at arbejde med de ældre borgere og bidrage til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for dem.
Et moderne plejehjem i hjertet af Fredericia
Othello er et moderne plejehjem på fem etager, bygget i 2009. Hver etage rummer 23-24 lejligheder, som fungerer som almindelige plejeboliger for borgere med demenssygdomme, kroniske sygdomme og almindelige alderssvækkelser.
Plejehjemmet ligger kun 300 meter fra banegården, hvilket giver nem adgang til offentlig transport. Volden, der omkranser indre by, ligger i gåafstand og byder på dejlige omgivelser til både beboere og besøgende.
Frivillige, venner og familier er altid velkomne på Othello - både for at skabe liv, komme med gode idéer eller give en hjælpende hånd. Det gælder både til hverdag og fest.
På Othello har vi fokus på borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde
På Othello arbejder vi med borgeren i centrum. Vi er her for borgerens skyld og stræber efter, at de får den allerbedste udgave af en god hverdag – med afsæt i deres tilstand, ønsker, motivation og behov.
Vi er et tværfagligt team, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere, uuddannet personale, planlæggere, rengøringspersonale, terapeuter og en pedel.
Den fleksible arbejdsplads – Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger
Du vil have fast samarbejde med husets anden terapeut i det daglige, samtidig med at du på Othello forventes at samarbejde med alle øvrige medarbejdere i huset.
Personlig og faglig udvikling i 2025
På Othello arbejder vi løbende med udvikling og er gang med at implementere Eden Alternative med henblik på registrering. Dvs. at vi som overskrifter har fokus på at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed blandt vores beboere. Alle fastansatte medarbejdere har i efteråret 2024 været på et tredages EDEN kursus, og vi er nu i færd med at indrette EDEN-rum på alle husets etager.
Samtidig er vi i gang med en spændende proces med hjemliggørelse af hele huset. Dette initiativ handler om at skabe hyggelige og hjemlige rammer for vores beboere at bo og leve i. Det kan både være nyt tapet og maling på væggene, nye møbler og ny indretning af alle fem etager.
Vi afholder daglige triagemøder og ugentlige teammøder på alle fem etager for at styrke den faglige udvikling blandt personalet. Disse møder giver dig en oplagt mulighed for at drøfte beboernes behov og udfordringer med dine kollegaer. Derudover afholdes der månedlige EDEN-møder året rundt.
Fra 2025 vil vi afholde store personalemøder for hele huset hvert kvartal. Derudover afholdes både gruppeudviklingssamtaler, medarbejderudviklingssamtaler samt temadage.
Du kan forvente
- Et job hvor vi afklarer indholdet, mens vi går vejen sammen.
- Et meningsfuldt arbejde, hvor beboerne tilbydes ugentlig træning ud fra deres behov.
- Et tæt samarbejde med alle medarbejdere i huset bl.a. på teammøder.
- En arbejdsplads, hvor der er kort afstand fra tanke til handling.
- En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og trivsel, hvor du selv har stor indflydelse på din arbejdsdag.
- Engagerede kolleger og ledere, som målrettet arbejder med kerneopgaven, værdierne og den gode arbejdsplads.
- En høj grad af fleksibilitet i forhold til egen planlægning af arbejdsopgaver.
- Daglig kollegial sparring med ergoterapeuten.
- Faste møder med plejehjemsleder.
Dine arbejdsopgaver i halvdelen af din arbejdstid, i samarbejde med en anden terapeut
- Varetage vedligeholdende træning.
- Varetage synkevurderinger.
- Vurdere behovet for hjælpemidler og koordinering af disse
- Arbejde med ADL-opgaver.
- Vejlede plejepersonalet i den trænende tilgang med fokus på rehabilitering.
- Udarbejde lejringsbeskrivelser.
- Dokumentation via Nexus herunder udarbejde mål og handleplaner.
- Fokusere på at give borgerne et fællesskab til træning med vægt på det sociale samspil.
Dine arbejdsopgaver i den anden halvdel af din arbejdstid
- Være tovholder for ”aktiviteter” i hele huset
- Medvirke til facilitering af hverdagsaktiviteter med beboerne.
- Medvirke til afvikling af arrangementer i huset og på de enkelte etager.
- Deltage i EDEN-møder
- Være opsøgende og engageret i EDEN-ambassadørernes arbejde i huset.
Vi forventer af dig, at du
- har et højt engagement, gode værdier, en positiv indstilling, og samtidigt struktureret og har flair for planlægning.
- er mødestabil, imødekommende, bevidst om din egen adfærd og dens påvirkning på andre samt kan tænke ud af boksen og at finde løsninger.
- har lyst og evne til at arbejde relationelt med beboerne, da det ofte er afgørende for deres deltagelse, samt kan facilitere kreative, fysiske og anderledes aktiviteter.
- er en god kommunikator, samarbejder med både interne og eksterne faggrupper, og er opsøgende, initiativrig og ansvarlig.
- tør at udfordre fagligheden i samarbejdet med kollegaerne og har lyst til at dele viden og undervise dine kolleger i huset
- er villig i at deltage i nogle eftermiddags- og aftenarrangementer.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til kontakte:
- Plejehjemsleder, Eva Ahm Holberg, 72113910, eva.holberg@fredericia.dk
- Afdelingsleder på 2. og 5. sal Jette Tranberg Nielsen,72113913, jette.t.nielsen@fredericia.dk
- Ergoterapeut Marie Evald Ibsen 7211 3890, marie.ibsen@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Der er tale om fortrinsvis dagvagt.
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 17. januar 2025.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk og pr. mail.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
12. januar 2025.
Eva Ahm Holberg
72113910, eva.holberg@fredericia.dk
Afdelingsleder på 2. og 5. sal
Jette Tranberg Nielsen
72113913, jette.t.nielsen@fredericia.dk
Ergoterapeut
Marie Evald Ibsen
7211 3890, marie.ibsen@fredericia.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!