Find Your Next Job
Erhvervspraktik For 9.-10. Klasse I Dr Aarhus
Posted on Aug. 24, 2026
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Internship
Tailor Your Resume for this Job
INDHOLD
I løbet af praktikugen vil du producere tv-indslag til et mini-magasin-program - både i studiet og ude i marken. Vi sørger for at instruere dig, så du på egen hånd kan forberede, vinkle og producere indslag, som bliver præsenteret og evalueret sidst i dit praktikforløb.
Du vil møde DR-medarbejdere, som fortæller om deres arbejde, og når ugen er slut, har du fået afprøvet dine evner som journalist og fotograf/klipper. Du får en fornemmelse af, om det er noget, du vil arbejde med i fremtiden.
FORVENTNING TIL ANSØGERE
Vi forventer, at du er engageret, at du på bedste vis opfylder de krav, du får stillet, og at praktikugen er noget, du brænder for og tager alvorligt. Du skal kunne møde på DR i Aarhus kl. 9-15:30 dagligt.
INTERESSERET?
Hvis du er interesseret, skal du sende en kort ansøgning, hvor du fortæller:
- om dig selv og dine interesser,
- hvorfor du gerne vil med på holdet
- om du er særligt interesseret i at prøve kræfter som journalist eller fotograf/klipper
- hvad du forventer at få ud af praktikugen
Du skal også lave en kort videopræsentation af dig selv (max 2 min) og vedhæfte den din ansøgning. Søg via linket i højre side. Videoen er en forudsætning for at blive taget i betragtning.
ANSØGNINGSFRIST
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag den 28. september.
Vi forventer, at alle får svar i løbet af uge 41.
SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål kan du sende dem til Niels Haunstrup-Suzuki på nhs@dr.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!