Find Your Next Job

Exitcirklen Søger Uddannet Psykolog/Kognitiv Psykoterapeut Til At Lede Vores Afdeling I Odense Og Facilitere Ugentlige Terapigrupper

Posted on July 21, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Exitcirklen Søger Uddannet Psykolog/Kognitiv Psykoterapeut Til At Lede Vores Afdeling I Odense Og Facilitere Ugentlige Terapigrupper

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold, er Danmarks første terapi- og samtalegrupper for mennesker, der er eller har været udsat for psykisk vold og andre voldsformer. Organisationen har til formål at tilbyde forebyggende og genopbyggende terapi- og samtalegrupper rettet mod psykiske voldsofre og tilbyder en indsats, som ikke findes andre steder i Danmark, idet Exitcirklen har udviklet et unikt sæt af 10 kognitive redskaber til at bekæmpe følgekonsekvenser af psykisk vold.

NGO’en Exitcirklen –Veje ud af psykisk vold, blev etableret den 31. august 2014 og har i dag ugentlige landsdækkende terapi- og samtalegrupper i 6 større byer i Danmark. Ved snævert at fokusere på psykisk vold har Exitcirklen som den første NGO i Danmark været med til at sætte psykisk vold helt op på den politiske dagsorden.

Exitcirklens terapigrupper giver voldsramte muligheden for at dele deres livshistorier uredigeret. Psykologer og psykoterapeuter faciliterer grupperne på landsplan og giver voldsudsatte 10 kognitive trin til at tackle den vold, de har været/er udsat for. Målet er at øge deltagernes robusthed, selvværd og livsglæde, samt at give dem mod til at vende tilbage til en hverdag med skole, uddannelse, arbejde og sociale fællesskaber. Alle grupper tilbyder 13 ugers kognitive og narrative terapiforløb af 2,5 timers varighed.

Vi søger en uddannet psykolog eller kognitiv psykoterapeut til at lede vores afdeling i Odense, og som vil stå for at facilitere vores ugentlige terapigrupper for voldsudsatte. Du vil deltage på Exitcirklens Psykisk Vold Uddannelse i København og blive oplært i Exitcirklens kognitive 10 trins program, som du herefter skal implementere i grupperne.

5 timer ugentligt som stiger til 10 timer i det nye år. Opstart d. 18. august 2025

Dine opgaver består bl.a. af at:
  • Facilitere en ugentlig terapigruppe
  • Visitere deltagere inden forløbsstart
  • Svare på henvendelser fra borgere på mail
  • Koordinere kommende forløb
  • Rekruttering af nye frivillige
  • Arrangere supervision for de frivillige
  • Sikre udvikling af Exitcirklen Odense og opstart af nye terapigrupper med fokus på specifikke målgrupper (mandegrupper, seksualiseret vold)
  • Afholdelse af sociale og faglige arrangementer for frivillige samt frivilligmøder
  • Holde møder med evt. samarbejdspartnere
  • Søge fondsmidler til Exitcirklen Odense sammen med fondsteamet

Hvad kræver det af dig:
  • Du er uddannet psykolog eller (kognitiv) psykoterapeut
  • Du skal have mulighed for at afholde 1 terapigruppe om ugen. Terapigruppen mødes i 2,5 time, men du skal kunne mødes med de frivillige en halv times tid inden, gruppen begynder, og blive cirka en halv time til 45 min. efter til evaluering/intern supervision
  • Du skal kunne deltage i supervision en gang om måneden
  • At du som person er varm, rummelig, ydmyg, anerkendende og nærværende
  • At du er positiv, løsningsfokuseret og fleksibel
  • At du har kendskab til én eller flere terapeutiske metoder (gerne kognitiv terapi)
  • At du har erfaring med at arbejde med voldsudsatte
  • At du har viden om psykisk vold og andre voldsformer (gerne seksualiseret vold)
  • At du har ledelseserfaring
  • At du har erfaring med at lede grupper
  • Du har gerne erfaring med frivillige
  • Du har mulighed for at deltage i vores kommende forløb, som ligger hver mandag eftermiddag fra kl. 16:45-20:15 fra d. 18. august til og med d. 1. december 2025
  • Du har mulighed for at deltage i fælles- og personalemøder hver tirsdag morgen
Til gengæld får du:
  • Exitcirklens Psykisk Vold Uddannelse som består af otte kursusdage fra kl. 10-16 i psykisk vold, seksualiseret vold, 10 kognitive redskaber, traumehåndtering, traumepsykologi og traumesensitiv yoga, ACT og medfølelsesfokuseret terapi. Du modtager et certifikat efter endt uddannelse. (Psykisk Vold Uddannelsen har en værdi af 20.000 kroner)
  • Månedlig supervision under gruppeforløbene
  • Mulighed for at hjælpe personer, som har været/er udsat for psykisk vold
  • Du bliver en del af en landsdækkende NGO, der har eksisteret i 11 år og som har udviklet en solid metode til ofre for psykisk vold

Løn: 210 timer kr. i timen + 10% pension

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på pa@exitcirklen.dk

Ansøgningsfrist: 3. august

Vi glæder os til at høre fra dig.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!