Find Your Next Job

Fagkonsulent Til Myndighed Inden For Områderne Hjælpemidler, Personlig Pleje Og Praktisk Hjælp

Posted on Sept. 26, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Fagkonsulent Til Myndighed Inden For Områderne Hjælpemidler, Personlig Pleje Og Praktisk Hjælp

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at sikre høj faglig kvalitet i afgørelser efter serviceloven og ældreloven og bidrage til den fortsatte udvikling af både hjælpemiddelområdet og personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen? Så er det dig vi leder efter som ny fagkonsulent i Myndighed, Fysisk Funktionsnedsættelse.


Vi søger en fagkonsulent til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2025. Du vil få en nøglerolle i arbejdet med både faglig sparring, kvalitetssikring og udvikling – i tæt samarbejde med dine kolleger og ledelsen og på tværs af myndighed.

Om jobbet

Som fagkonsulent får du en bred og alsidig rolle, hvor du i tæt samarbejde med to øvrige fagkonsulenter understøtter sagsbehandlingen inden for både hjælpemidler og boligændringer efter servicelovens §§ 112 og 116 samt personlig og praktisk hjælp. Dine opgaver og ansvarsområder vil gå på tværs af de to fagområder og bidrage til et helhedsorienteret samarbejde på tværs af teamet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
  • Yde faglig sparring til rehabiliteringsrådgivere i sager om hjælpemidler, store boligændringer og personlig pleje og praktisk hjælp
  • Håndtere og følge op på klagesager og hjemvisninger fra Ankestyrelsen
  • Formidle og implementere principafgørelser og lovændringer
  • Udvikle og kvalitetssikre arbejdsgange og dokumentationspraksis
  • Undervise og vejlede i komplekse sager og juridiske problemstillinger
  • Opdatere og videreudvikle diverse opslagsværk og arbejdsgange
  • Deltage i fagmøder og myndighedsfaglige netværk
Stillingen har fokus på at skabe sammenhæng og kvalitet i sagsbehandlingen på tværs af områderne, og du skal derfor trives med at arbejde både i dybden samt at have samarbejde med mange forskellige faggrupper og lokationer.

Om dig

Vi søger dig, der har et solidt fundament i myndighedsarbejde og kendskab til lovgivning på områderne. Du er fagligt velfunderet, samarbejdsorienteret og trives i en rolle med både drifts- og udviklingsopgaver.

Vi forventer, at du:
  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse (f.eks. socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut) – gerne med kendskab til lovgivning og ankeafgørelser
  • Har erfaring med sagsbehandling efter servicelovens §§ 112 og 116 samt lovgivning om personlig pleje og praktisk hjælp
  • Har kendskab til forvaltningsret, myndighedsprocesser og dokumentationskrav
  • Er god til at formidle lovstof, både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og analytisk, og kan prioritere i en travl hverdag
  • Er fleksibel, positiv og anerkendende – og værdsætter et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper

Om os

Myndighed er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune og har til opgave at sikre, at borgere med behov for støtte får de rette tilbud – med afsæt i faglighed, dialog og respekt for borgerens ønsker og mål.

Vi arbejder i fem rehabiliteringsforløb og har et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet i sagsbehandling, sparring og kontinuerlig udvikling.

Du vil blive tilknyttet Myndighedsområde 1 og have base på Dalumvej 95 B og Risingevej 112 i Odense.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor mulighed for faglig indflydelse
  • Grundig introduktion og løbende sparring
  • Dygtige kolleger med bred erfaring og faglighed
  • Et travlt, men godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig og humoristisk tone

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Myndighedsleder Flemming Angel på tlf. 21 95 12 27 eller mail: fang@odense.dk.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 19. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt den 24. oktober 2025.

Ansøg stillingen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelle udtalelser.

Arbejdssted

Myndighed, Fysisk Funktionsnedsættelse, Dalumvej 95 B, 5250 Odense SV

Ønsker du at sætte dit præg på den faglige udvikling i en central myndighedsfunktion, hvor fokus er på at levere god og lovmedholdelig sagsbehandling med mennesket i centrum? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
19-10-2025
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. december 2025
Kontaktperson
Flemming Angel
21 39 60 32

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!