Find Your Next Job

Faglærer Med Fokus På Udviklingen Af Overfladekrig (Asuw) Søges Til Center For Taktik I 4. Eskadre

Posted on Sept. 8, 2026

  • Full Time

Faglærer Med Fokus På Udviklingen Af Overfladekrig (Asuw) Søges Til Center For Taktik I 4. Eskadre job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du arkitekten bag Søværnets fremtidige overfladekrigsførelse? Er du en ambitiøs officer med formidlingsevner og taktisk flair, så er stillingen som faglærer og næstkommanderende i faggruppe ASUW måske noget for dig. Her omsætter du taktisk viden og erfaring til næste generations taktiske overlegenhed og præger implementeringen af nye missilsystemer.

Om os
Center for Taktik (TAC) er et maritimt videns- og kompetencecenter med fokus på undervisning, træning og udvikling af doktriner inden for alle aspekter af maritim krigsførelse. TAC er organisatorisk et uddannelses- og kompetencecenter i 4. Eskadre.

Faggruppe Anti-Surface Warfare (ASUW) er en del af Uddannelsessektionen ved TAC. Her arbejder vi målrettet med uddannelse og udvikling inden for overfladekrigsførelse. Faggruppen består af et team på fem medarbejdere, hvor denne stilling refererer direkte til faggruppelederen og fungerer som næstkommanderende hertil.

Hverdagen byder på en god blanding af undervisning, forberedelse, udvikling af undervisningsmateriale – herunder e-learning – faglig sparring på tværs af faggrupper samt generel sagsbehandling. Vi har en venskabelig og uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på både den professionelle og den sociale trivsel.

Om stillingen
Bliv den faglige spydspids i Center for Taktik. Som faglærer i faggruppe Anti-Surface Warfare (ASUW) træder du ind i maskinrummet på Center for Taktik. Din primære mission er at klæde Søværnets taktiske officerer og specialister på til morgendagens kampplads. Du får en unik dobbeltrolle, hvor du både er formidler og udvikler:

  • Fra teori til taktik: Du leder udviklingen af nye læringsplaner inden for overfladekrigsførelse til vores uddannelser. Du sidder med ved bordet, når nye missilsystemer skal integreres i Søværnets taktiske uddannelser.
  • NK-funktion og ledelse: Som næstkommanderende for faggruppen bliver du en central sparringspartner for faggruppelederen og bidrager til sagsbehandling, der driver Søværnet fremad.
  • Operativ relevans: Du bevarer forbindelsen til "det salte vand" gennem rollen som searider i DANSARC-regi, hvor du evaluerer enhedernes præstationer direkte i aktion.

Du vil indgå i et tæt team på fem, hvor vi veksler mellem dyb selvstændig sagsbehandling og intensivt holdsamarbejde om store projekter som f.eks. e-learning og tværfaglige kursusforløb.

Stillingens opgaver inkluderer undervisning i overfladekrig, kursuslederroller på udpegede kurser, bidrag til sagsbehandling inden for fagområdet samt udvikling af uddannelsesdokumentation.

Faggruppen er derudover repræsenteret ved MAROPS Working Group.

Om dig
Vi leder efter dig, der har fundamentet i orden som kaptajnløjtnant. Hvis du er en ambitiøs premierløjtnant klar til næste skridt, men endnu ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling

Du trives med at stå forrest i klasselokalet, men har også tålmodigheden til at nørde igennem med faglig udvikling.

Vi søger dig, der:

  • Motiverer andre: Du brænder for formidling og evner at antænde en gnist hos dine kursister. Du forstår at gøre kompleks taktik nærværende og anvendelig.
  • Kan lide udvikling: Du er ikke bange for at udfordre "plejer". Du ser muligheder i digitalisering (e-learning).
  • Er fleksibel: Du navigerer ubesværet mellem rollen som kursusleder, sagsbehandler og kollega. Du er fleksibel og trives med, at ugen både kan byde på dyb koncentration og udadvendt instruktørvirke.

Sagt med andre ord, så lægger vi stor vægt på, at du er motiveret for stillingen. Har du ikke alle de krævede kompetencer, laver vi i fællesskab en plan for at klæde dig på til opgaverne.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi står og mangler som vores nye kollega.

Hvorfor skal du vælge os?
Hos Center for Taktik bliver du en del af et maritimt videnscenter, hvor "faglig nørderi" er en kompliment. Vi ved, at de bedste resultater skabes af medarbejdere i balance, og derfor tilbyder vi:

  • En kultur med højt til loftet: Vi har en uformel omgangstone og et stærkt socialt sammenhold. Vi passer på hinanden, mens vi passer vores fagområde.
  • Work-life balance: Vi praktiserer udpræget fleksibilitet. Om du arbejder bedst fra vores base i Frederikshavn eller fra vores nye hub på Holmen i København, finder vi en løsning, der får din hverdag til at hænge sammen.
  • Investering i din fremtid: Hvis du er premierløjtnant, tilbyder vi en klar vej mod udnævnelse gennem en uddannelsesaftale (VUT-I/L), så du kan vokse ind i rollen som kaptajnløjtnant.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

Dit daglige arbejdssted er Flådestation Frederikshavn eller Holmen, København. Skriv meget gerne i din ansøgning, hvor du ønsker tjenestested.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KL Darius Mickus på telefon 728 55 319 eller mail 4E-TAC-UD201@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail PKOM-JUK@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt, men vi er klar til at aftale en startdato, der også passer i dine planer.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Center for Taktik
Center for Taktik (TAC) er Søværnets taktiske uddannelses-, trænings- og videnscenter, der har fokus på at gennemføre og udvikle attraktive, efterspurgte, opdaterede og fleksible militærfaglige taktiske uddannelser.

Vores hovedopgave er at uddanne og træne flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets enheder i fred, konflikt samt krig. Det være sig sømilitær taktik samt søredning, fiskeri og havmiljøopgaven. Vores primære kursister er stampersonel inden for kampinformation og kommunikation, samt vagtchefer og taktiske officerer.
TAC deltager også i NATO Maritime Operations Working Group, som udvikler NATO doktrinære grundlag, og støtter Søværnets træningselement med Searidere under DANSARC forløb.

På den måde er TAC en spændende arbejdsplads der omfavner udvikling, uddannelse og træning indenfor hele Søværnets taktiske virke. Vil du være med til at udvikle Søværnet, er TAC stedet for dig.


Fakta


Application due
12-10-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
København by, Nordjylland


Workplace



Contact
Julie Kastoft-Christensen
HR-konsulent
E-mail
Darius Mickus
KL
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!