Find Your Next Job

Faglig Koordinator Til Autismetilbuddet Tornhuset Brunsegårdsvej

Posted on Feb. 12, 2026

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Faglig Koordinator Til Autismetilbuddet Tornhuset Brunsegårdsvej job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for faglig udvikling, stærkt samarbejde og høj kvalitet i opgaveløsningen? Vil du være med til at skabe en hverdag, hvor faglighed, fællesskab og menneskelig indsigt går hånd i hånd?


Vi søger en faglig koordinator, der med varme, engagement og et ægte hjerte for både mennesker og faglig udvikling har lyst til at blive en vigtig del af vores fællesskab. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel – ikke kun i opgaverne, men også i samarbejdet, kulturen og den måde, vi løfter hinanden på.

Som faglig koordinator bliver du et naturligt omdrejningspunkt for sparring, kvalitet og sammenhæng i hverdagen, og du får en central stemme i at skabe trivsel og retning for både kolleger og de mennesker, der bor hos os.

Som koordinator arbejder du tæt sammen din nærmeste leder og dine kolleger i huset. Dermed sagt, at du er en aktiv del af hverdagen – på lige fod med dine kolleger, men du har en opgave i at spille ledelsen og teamet gode ud fra din hverdag i teamet. Du spiller en vigtig rolle i at fastholde og videreudvikle et forpligtende fagligt arbejdsfællesskab præget af arbejdsglæde, ansvarlighed og stolthed.

Om Tornhuset Hus 1 & 2

Tornhuset Brunsegårdsvej ligger i Tommerup, her er skøn natur og dejlige udendørsomgivelser med højt til loftet. På matriklen er der tre døgnafdelinger (§105) og et dagtilbud (§104).

I hus 1 & 2 bor der 14 skønne mennesker i alderen 26-68 år, som alle har handicappet autisme, derudover har de forskellig grad af psykisk udviklingshæmning samt flere med psykiatriske problemstillinger. Handicappet kommer forskelligt til udtryk, så støttebehov er varierende.

Hus 1 & 2 er på vej ind i en organisatorisk ændring da de to huse lægges sammen til en afdeling, hvor den samlede personalegruppe er sammen om at løse kerneopgaven hos alle mennesker i begge huse.

Stillingen

Som faglig koordinator skal du kunne kombinere det pædagogiske arbejde med de mennesker, der bor hos os samt samarbejde med kollegaer og ledelse. Vi tror på, at stærke arbejdsfællesskaber ikke opstår af sig selv – de skabes sammen gennem relationer, tillid og fælles ansvar.

Om dig

Vi ønsker os en kollega:
  • med en socialfaglig uddannelse, gerne pædagog
  • der kan arbejde ud fra en rehabiliterende referenceramme med mål og systematik
  • der har erfaring med og forståelse for VUM, Nexus
  • der understøtter implementering af faglige metoder og dokumentation
  • der kan kommunikere tydeligt – både verbalt og nonverbalt
  • der er åben, anerkendende, fagligt nysgerrig og motiverende
  • der kan lede opad og formidle nedad
  • der kan arbejde både selvstændigt og i team
  • der er en stærk samarbejdspartner, som kan reflektere over egen og andres praksis
  • der bidrager til struktur, overblik og sammenhæng i hverdagen
  • der har gode IT-kompetencer
  • der har kørekort

Vi tilbyder

  • Et spændende og udviklende arbejde i et højt fagligt miljø
  • Muligheder for efter- og videreuddannelse
  • Et tydeligt rehabiliterende fokus
  • Målrettet arbejde med udgangspunkt i borgernes hverdagsliv
  • Uddelegering af ansvars- og udviklingsopgaver
  • Mulighed for at være med til at udvikle afdelingens samarbejde og kultur i en organisationsændring
  • Engagerede og fagligt nysgerrige kolleger
  • Faglig supervision
  • Tæt samarbejde med aktivitetstilbud, pårørende og eksterne samarbejdspartnere

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 37 timer og arbejdstiden vil fortrinsvis ligge i dagvagter i hverdagene.
Enkelte aften- og weekend vagter vil kunne forekomme.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om Tornhuset kan du se mere på Odense Kommunes hjemmeside eller du kan ringe til Ane Marie (Mie) Kristensen på 29 49 38 72.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 25. februar 2026. Vi afholder samtaler løbende.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
25-02-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. maj 2026
Kontaktperson
Ane Marie Kristensen
29 49 38 72

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!