Find Your Next Job
Familiebehandler Søges
Posted on Aug. 11, 2026
- D84, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Familiebehandler søges
Familiehuset søger en ny medarbejder til at varetage familiebehandling og rådgivningsopgaver i forhold til en bred målgruppe af børn, unge og deres familier.
Familiehuset
Familiehuset er en forebyggelses-og behandlingsafdeling i Furesø kommune, som forestår støttende, rådgivende og behandlende opgaver i henhold til Barnets lov. I Familiehuset er vi 22 børne og familiekonsulenter, som er tværfagligt sammensat af pædagoger, skolelærer og psykologer.
I Familiehuset prioriterer vi høj faglighed, udvikling og engagement. Vi vægter en rar kollegial stemning og gør os umage med at have en fagligt og socialt velfungerende kultur. Vores teoretiske og metodiske tilgange tager primært afsæt i narrative, systemiske, neuroaffektiv samt tilknytnings og mentaliserings-baserede forståelser og metoder. Familiehuset forsøger vi hele tiden at dygtiggøre os med ny viden, som hjælper os til at kunne udvikle og tilbyde individuelle og gruppe indsatser.
Arbejdsopgaver
Vores kerneopgaver er at yde rådgivning, støtte og behandling i henhold til Barnets lov §29, §30, §32. Der er tale om opgaver i forhold til børn, unge og forældre i forskellige udsatte positioner, som ofte er udfordrede på flere livsområder og derfor har brug for helheds- og netværksorienterede indsatser.
Arbejdet foregår både i Familiehuset og i familiernes eget hjem. Vi samarbejder ofte tæt med andre professionelle omkring familierne, samt med personer i familiernes private netværk.
Arbejdet dokumenters via journalnotater og skriftlige status og opfølgningsskrivelser.
Vi søger en kollega, som:
- har relevant kombination af uddannelse og erfaring samt har erfaring og/eller efteruddannelse, som matcher Familiehusets opgavefelter og faglige tilgange.
- har erfaring med at skabe udvikling for børn og familier gennem familieorienterede tilbud.
- har fyldig viden om børn med udviklingsbehov – gerne i forhold til hele aldersspektret af 0-18 årige.
- har viden om psykiatriske diagnoser, gerne specifik viden om autisme, samt erfaring med at understøtte børn og unge med psykiatriske diagnoser og/eller at vejlede deres forældre
- har erfaring med skolevægringsproblematikker.
- har erfaring med at arbejde med mennesker, som har været udsat for krænkelser og andre traumatiserende hændelser.
- er samarbejds- og tværfagligt orienteret.
- har forudsætninger for at arbejde med afsæt i Familiehusets teoretiske og metodiske grundlag.
- kreativt og engagerende, kan bidrage til den gensidige sparring i eget team.
- selvstændigt kan tilrettelægge, strukturere og udføre arbejdet med familierne.
- er skriftligt velformuleret og systematisk.
- er indstillet på at have skiftende og fleksible arbejdertider, herunder tidlig morgen og sene eftermiddage/tidlige aftentimer samt lejlighedsvist arbejde i weekender.
- kan arbejde funderet og fleksibelt i en politisk styret kommunal virkelighed med forskelligartede opgaver, opdrag og samarbejdsrelationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og til besættelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Furesø Kommune har en generel politik om, at der ved ansættelse inden for børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- samt børneattest.
Yderligere oplysninger
For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Kristian Hopp på mobil: 40172359.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag inkl. eksamensbeviser sendes elektronisk via link her på siden senest torsdag d. 25.08.26 kl. 24.00.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført 27/8-2026
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Næstved Kommune
Engageret Familiebehandler Søges
Familiesporet i Helhedsindsatsen under Center for Børn og Unge i Næstved Kommune s&osl…
Full Time | Næstved, Denmark
Apply 5 months, 1 week ago
Leute ApS
Familiebehandlere Med Specialpædagogisk Erfaring Søges Til Forløb, Halsnæs
Familiebehandlere med specialpædagogisk erfaring søges til forløb. Er du uddann…
Part Time | Frederiksværk, Denmark
Apply 10 months ago
Leute ApS
Familiebehandler Med Specialpædagogisk Erfaring Søges 13 Timer Om Ugen, Halsnæs
Familiebehandler med specialpædagogisk erfaring søges Er du uddannet familiebehandler …
Part Time | Frederiksværk, Denmark
Apply 10 months, 1 week ago