Find Your Next Job

Farmakonomer Til Assistanceteam I Klinisk Farmaci, Regionsapoteket Midtjylland

Posted on Dec. 23, 2025

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Farmakonomer Til Assistanceteam I Klinisk Farmaci, Regionsapoteket Midtjylland job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du nysgerrig på hospitalsverdenen og trives du med variation i dit arbejde med mange gode kolleger?

Så er det nu, du skal læse videre!

I Klinisk Farmaci har vi brug for 2 farmakonomer til faste stillinger til vores assistanceteam. Assistanceteamet består af en gruppe farmakonomer, som fleksibelt kan hjælpe, hvor der er behov.

Teamet har været etableret i 2 år som prøveordning og vi er nu klar til at gøre ordningen permanent.

Din hverdag i assistanceteamet

Du kommer til at arbejde på 2-3 matrikler, og vi tager selvfølgelig hensyn til, hvor du bor og dine ønsker – det taler vi om til samtalen. Du får skemalagte timer og kender som udgangspunkt arbejdssted og arbejdstid minimum 4 uger frem.

Dine opgaver

Du kommer, efter oplæring, primært til at arbejde med:

  • Medicinservice – bestilling af medicin på afdelinger mm.
  • Ordinationsgennemgang – faglig vurdering af medicinlister
  • Medicindispensering – dosering af medicin til indlagte patienter og udskrivelser

Afhængigt af din erfaring og interesse kan du også få opgaver som:

  • Medicinanamnese – tilretning af patienters medicinlister baseret på samtaler med patienter
  • Undervisning
  • Andre relevante opgaver

Vi søger dig, der:

  • Trives med en omskiftelig hverdag og mange kollegaer
  • Er god til dialog med både patienter og sundhedspersonale
  • Er åben, udadvendt og god til at skabe kontakt
  • Er fleksibel og positiv over for nye opgaver
  • Bevarer overblikket og humøret – også når det går stærkt
  • Er serviceminded og har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Bidrager til arbejdsglæde og værdsætter dine kollegers indsats
  • Har lyst til at vidensdele på tværs af funktioner

Rammerne for stillingen

Du vil blive ansat i 37 timer/uge eller efter aftale - gerne fra den 1.marts eller tidligere, hvis du har mulighed for det.

Arbejdssted

Vi har brug for:

  • én kollega der kan dække minimum Randers og Aarhus
  • én kollega der kan dække minimum Horsens og Aarhus

Angiv gerne om du søger én eller begge stillinger.

Kørsel: Kørsel over 24 km/dag kan trækkes fra i skat. Du får et funktionstillæg på 40.000 kr. årligt til bl.a. at dække ekstra udgifter bl.a. eventuel ekstra tid til transport.

Løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Trine Bjerregaard Madsen, på tlf. 2487 7294 – eller skriv til Tina, som vil blive en af dine nye farmakonomkolleger på TIASKV@rm.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning senest 12. januar 2026

Vi afholder samtaler i uge 3 og 4, 2026

CV og eksamensbevis skal vedhæftes ansøgningen.

Regionsapoteket Midtjylland er en Regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2,6 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland.

Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden:

https://www.fagperson.sundhed.rm.dk/til-ansatte-og-samarbejdspartnere/regionsapoteket/



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
12/01/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Farmakonom
Tiltrædelse:
01-03-2025
Arbejdssted:
Regionsapoteket
Afdeling:
Regionsapoteket, Klinisk Farmaci AUH
Lokation:
Palle Juul-Jensens Boulevard, 240, 8200, Aarhus
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Trine Bjerregaard Madsen
Funktionsleder


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!