Find Your Next Job
Fjernvarmeoptimeringsmester Til Drift Og Vedligehold Af Fjernvarmenet
Posted on Nov. 10, 2025
- Glostrup, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du maskinmester eller lignende, har du erfaring fra arbejde med og på fjernvarmenettet og vil du gerne hjælpe med at holde et højt vedligeholdsniveau på vores fjernvarmenet? Så er det dig, vi leder efter.
Vi søger en Fjernvarmeoptimeringsmester til vores afdeling Distribution, hvor vi arbejder med drift og vedligehold af fjernvarmenettet, herunder reparationer på selve ledningsnettet og på varmevekslercentraler, pumpestationer osv.
Du bliver del af et sammensat og erfarent team, hvor alles forskelligheder kommer i spil. Samtidig får du mulighed for at opbygge kendskab til et unikt fjernvarmenet og senere avancere til ledende stillinger.
Din rolle
Din opgave bliver, i samarbejde med driftslederen og ledningsmestrene i afdelingen og i tæt kontakt med Kontrolrum og energiplanlæggerne samt SRO-driftsfunktionen, bl.a. at:
- Sørge for, at levering af fjernvarmen altid er på det bedst mulige niveau.
- Opnå de bedste betingelser for udnyttelse af fjernvarme samtidigt med, at spids- og reservelastcentraler drives effektivt, både i forhold til levering af varme og økonomi.
- Sikre, at prioritering af fjernvarmeproduktionen er højt på kontrolrummets opgaveliste.
- Særligt fokus på at dagsplan fra ’Energihandel & Planlægning’ optimeres på timeniveau og at viden deles effektivt imellem alle parter med roller i effektiv drift af fjernvarmenettet.
Om dig
Du er enten maskinmester eller har en tilsvarende baggrund suppleret med erfaring fra arbejde med og på fjernvarmenet. Vores ønskekandidat har også:
- Solid erfaring med betjening af SRO
- erfaring som IT-bruger
- kørekort i kategori B
Herudover er det vigtigt, at du har analytiske egenskaber og både kan bevare en rolig adfærd i pressede situationer og være handlekraftig, når der skal tages beslutninger.
Vi arbejder som et hold, så det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, humor og kan arbejde med alle mulige forskellige typer af kolleger.
Bliv fjernvarmeoptimeringsmester hos drift og vedligehold
Vi er 17 medarbejdere med forskellige tekniske baggrund (smede, elektrikere, VVS-teknikere, gravefolk og maskinmestre) samt en administrativ medarbejder.
Det er en forudsætning for ansættelse i denne stilling, at du kan sikkerhedsgodkendes til Fortrolig, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest mandag den 24. november 2025., og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Gavino Congiatta, GAC@vestfor.dk og 24436359 (man-fre kl. 8-13).
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave er at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!