Find Your Next Job

Flight Safety Officer Til Unmanned Aerial Systems Safety Sektionen Ved Flyverhjemmeværnet

Posted on Sept. 4, 2026

  • Full Time

Flight Safety Officer Til Unmanned Aerial Systems Safety Sektionen Ved Flyverhjemmeværnet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at støtte og bidrage til flyvesikkerheden for droner i Hjemmeværnet og Forsvaret? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om os

UASS Elementet er et selvstændigt element i Flyverhjemmeværnet med opgaver og referencer direkte til Chefen for Flyverhjemmeværnet. Elementet er overordnet ansvarlig for vedligeholdelse og udmøntning af flyvesikkerhedsvirksomheden for UAS i hele Hjemmeværnet. Det forventes også, at Elementet skal gennemføre uddannelses- og oplysningsvirksomhed i Hjemmeværnet inden for fagområdet.

Elementet er nyetableret og skal styre et rapporteringssystem til opfang og behandling af flyvesikkerhedsmæssige begivenheder for UAS i Hjemmeværnet (Flight Safety Reporting System) med henblik på effektiv opfølgning og løbende risikohåndtering.

Elementet danner ligeledes grundstammen under flyvesikkerhedsinspektioner i Hjemmeværnet.

Elementet arbejder som et team med stor berøringsflade med hele Hjemmeværnet, Forsvaret og civile myndigheder.

Om stillingen

Der er tale om en fast stilling ved Flyverhjemmeværnet.

Elementet, som du vil blive en del af, består af to Flight Safety Officers, der deler ansvaret for Hjemmeværnets UAS flyvesikkerhedsmæssige opgaver imellem sig. Du vil blive elementets sekundære safety manager for alle Hjemmeværnets UAS samt sekundære safety manager på luftkontrolområdet for UAS.

Du vil forestå vartning af model for operativ risikostyring, blive operativ områdeleder ved Flyvesikkerhedsinspektioner. Du vil ligeledes skulle støtte og rådgive Chefen for Flyverhjemmeværnet inden for hans ansvarsområde.

Du vil få et ansvarsfuldt job i en travl og varieret hverdag, hvor du både vil gennemføre planlægning, tilrettelæggelse og koordination af sektionens arbejde.

Om dig

Du er uddannet officer fra Flyvevåbnet og har baggrund som operativ inden for det sikkerhedsmæssige område.

Du har fungeret ved en operativ Wing og oparbejdet stabserfaring fra NIV III myndigheder.

Du har med udgangspunkt i ledelseserfaring og stabstjeneste gode evner og kompetencer til at analysere og til at formidle budskaber.

Vi forventer, at du er en handlekraftig person, der kan motivere og håndtere pressede situationer, ligesom at vi forventer, at du kan fungere godt såvel selvstændigt som i et team. Du vil have stor indflydelse på at skabe dit job og elementets virke, da det er en nyopstartet organisation og opgave.

Du er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Dette opslag omfatter kaptajner i løngruppe 4. Stillingen er således indplaceret i løngruppen, som omfatter major/orlogskaptajn (M322) og/eller løngruppen, som omfatter kaptajnløjtnant/kaptajn (M321).

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.

Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af et personligt tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Er du udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er på Flyvestation Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte FHV-STCH OL Henrik Gram Pedersen på telefon 7282 0305 eller FHV-CHPR MJ Jesper Bergiel Nielsen på telefon 2012 8926.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent KL Mathias S. Larsen på telefon 3067 0759.

Ansøgningsfristen er den 18. september 2026, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder. Hjemmeværnskommandoen står for information om Hjemmeværnet, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnskommandoen med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne, idet enkelte dele har til huse i Generalstok på Kastellet i København.


Fakta


Application due
18-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!