Find Your Next Job
Flyttemænd Til Teknisk Service
Posted on March 10, 2026
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for dit arbejde? Er du fyldt med gode idéer og lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling i vores team? Så er du måske en af de tre nye flyttefolk, vi søger til to spændende og meningsfyldte projekter i Teknisk Service.
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service under Ejendomsservice – den enhed i Odense Kommune, der håndterer alle opgaver vedrørende kommunens ejendomme, fra forvaltning til udvikling og drift.Hos Ejendomsservice tror vi på styrken i tværfagligt samarbejde, og derfor arbejder vi i teams, der kombinerer forskellige kompetencer med fokus på at levere den bedst mulige service til vores brugere.
Du tilknyttes Serviceafdelingen, som siden opstarten i juli 2017 har haft base på Sanderumvej 113A i Odense. Afdelingen varetager blandt andet opgaver relateret til kommunens terræn og legepladser på børnehuse og skoler i Odense Kommune
Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle aktiviteter og drift af kommunens ejendomme til lokalplaner og erhvervsudvikling. Derfor favner vi mange forskellige fagligheder. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og byggesagsbehandlere samarbejder om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig udvikling af Odense. Med vores brede opgaveportefølje spiller vi en central rolle i byens udvikling.Vores fælles vision er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. Missionen er at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense. Det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen og ved at skubbe til virkelyst, vækst og gode rammevilkår.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De er grundlaget for samarbejdet med kolleger, samarbejdspartnere og borgere – og for den forskel, du er med til at gøre, både i hverdagen og for fremtiden.
Om jobbet
Du bliver en del af et nyt, stærkt team på tre medarbejdere. To får hovedopgaven i kælderprojektet, mens én får opgaverne på kommunens nye genbrugscentral. Selv om opgaverne er fordelt, kommer I til at arbejde tæt sammen og støtte hinanden i den daglige drift.Kælderprojektet:
Vi står foran et større kommunalt klimasikringsprojekt, hvor vi skal tømme, sikre og systematisere kældre i kommunale bygninger. Hovedformålet er at beskytte inventar mod skybrud og stormflod ved at sikre, at alt står minimum 40 cm over gulvet.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Tømning og oprydning af kælderarealer
- Sortering og vurdering af inventar (kassation, genbrug, omplacering)
- Opbygning af hyllesystemer og stålreoler
- Flytning af møbler og inventar mellem adresser
- Sikring af inventar mod vandskade
- Daglig kontakt med personale på de enkelte lokationer
Genbrugscentralen (tidsbegrænset ansættelse):
Den tredje medarbejder får primær base på vores nye genbrugscentral, hvor missionen er at give gode kommunale møbler og inventar nyt liv. Du bliver bindeled mellem modtagelse, renovering og udlevering af inventar – og står for levering af møbler til kontorer, skoler og institutioner.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Modtagelse og registrering af genbrugelige møbler
- Vurdering af stand og muligheder for reparation
- Udførelse af mindre reparationer og opgraderinger fx nye bordplader, maling, samling og klargøring
- Udlevering og koordinering med brugere, institutioner og kollegaer
- Løbende flytteopgaver til og fra genbrugscentralen
Fælles for alle tre stillinger
I vil i fællesskab arbejde med:- Effektiv sortering og genanvendelse af kommunens inventar
- Planlægning og udførelse af flytteopgaver
- Vedligeholdelse af materialer og arbejdsområder
- At sikre, at inventar enten kasseres, renoveres eller flyttes det rette sted hen
Om dig
Faglige kvalifikationer:- Håndværksmæssig snilde og gerne en relevant håndværksmæssig uddannelse
- Erfaring som lager- eller flyttemand er en fordel
- IT-kendskab og rutine i Office-pakken
- Gyldigt kørekort til bil – også gerne til trailer
- Truckcertifikat
- Kundeorienteret, fleksibel, udadvendt og med godt humør
- Stort servicegen og god ordenssans
- Evne til at arbejde selvstændigt og systematisk
- Kan prioritere opgaver og sikre, at de bliver afsluttet
- God fysisk form – arbejdet er fysisk krævende
- Trives med selvstændigt ansvar
Vi tilbyder
- Et spændende, varieret og selvstændigt arbejde
- Stor brugerkontakt og tæt samarbejde med personale på kommunens ejendomme
- Sparring og samarbejde med kolleger i området
- Relevante kurser og efteruddannelse
- Indflydelse på opgaveløsningen
- Sundhedsordning
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat snarest og senest den 1. juni 2026.Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem FOA Fag- og Arbejde og aflønnes efter overenskomst 41.01 teknisk service mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelserne tilknyttet kælderprojektet er faste. Ansættelsen tilknyttet genbrugscentralen sker opgavebestemt (tidsbegrænset).
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lauge Langkjær Gormsen på 40 20 59 39.Det praktiske
Ansøgningsfrist er tirsdag den 24. marts 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 13 eller 14.SØG STILLING
Fakta
Kontaktperson
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!