Find Your Next Job
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab Søger En Sektionschef For Administrativ Partner Karup
Posted on Oct. 5, 2026
- Vestjylland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du enig i, at ordentlighed i vores forvaltning er en kerneopgave? Vil du gerne være med til at sikre det og gøre en forskel for Flyvevåbnets enheder på Flyvestation Karup? Ønsker du dig et selvstændigt job med eget chefansvar og masser af indflydelse på, hvordan forvaltningen gennemføres? Så tilbyder vi en spændende stilling som sektionschef for Administrativ Partner Karup, hvor du kan være med til at præge sammenhængskraften i Flyvevåbnets administrative opgaveløsning.
Om os
Administrativ Partner Karup er et af fire partnerelementer i Flyvevåbnets Administrative Fællesskab under Operations Support Wing. Flyvevåbnets Administrative Fællesskab har ansvaret for at levere den direkte administrative driftsstøtte til Flyvevåbnets myndigheder og fungerer således på Styringsniveau II. Flyvevåbnets Administrative Fællesskab blev oprettet i forbindelse med forsvarsforliget 2019.
Administrativ Partner Karup leverer støtte til de af Flyvevåbnets myndigheder, der geografisk er placeret på Flyvestation Karup. Administrativ Partner Karup er organiseret i et Back Office samt fire administrative partnerelementer, kaldet Front Office, der fysisk er placeret ved den myndighed, de støtter.
- Rådgivning og vejledning inden for administration, personelforvaltning og forvaltning generelt.
- Bemandingsanalyser.
- Stillingsopslag mm.
- Udarbejdelse af ledelsesinformation.
- Lønsumsstyring og tillægsdannelse.
- Støtte til håndtering af servicerede myndigheders struktur.
- Personeladministrativ klargøring forud for INTOPS.
- Help Desk for servicerede myndigheder.
Vi har en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør, hvor alle bidrager til den gode arbejdsplads. Vi prioriterer endvidere, at der skal være balance mellem arbejdsliv og fritid. Der er således muligheder for at aftale hjemmearbejde og fysisk træning afstemt med opgaveløsningens tarv.
Om stillingen
Som chef for Administrativ Partner Karup bliver du ansvarlig for partnerens samlede virksomhed, herunder chefvirket for ca. 20 dedikerede og engagerede medarbejdere, hvoraf otte er direkte underlagt dig. Du bliver den drivende kraft i udvikling af den administrative opgaveportefølje. Du kan i høj grad fokusere på den overordnede ledelse, styring og udvikling af Administrativ Partner Karup, rådgivning og vejledning af chefer og ledere ved understøttede myndigheder samt koordination med samarbejdspartnere. Du vil derfor opleve kontakt til chefniveauet ved Helicopter Wing, Air Control Wing, Operations Support Wing og Flyverkommandoen, da disse fire myndigheder skal serviceres af dig og dine medarbejdere. Derudover er du i kontakt med eksterne samarbejdspartnere ved Flyverkommandoen, Operationsstaben og Personelkommandoen.
Du er ligeledes ansvarlig for styringen af Flyvevåbnets Administrative Fællesskabs samlede INTOPS forpligtelser, således Flyvevåbnets Administrative Fællesskab kan bemande beredskaber, hvor der skal anvendes administrative medarbejdere.
Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed, evnen til at finde gode løsninger bredt og gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.
Administrativ Partner Karup har siden oprettelsen i 2019 fokuseret på at yde en proaktiv rådgivning og konstant forbedring af administrationsstøtten inden for de tildelte ressourcer. Du vil derfor have gode muligheder for at påvirke dine konkrete indsatsområder i forhold til dine kompetencer og interesser.
Du bliver en af fem sektionschefer og refererer til chefen for Flyvevåbnets Administrative Fællesskab.
Dit faste tjenestested er Karup.
Om dig
Du er major, eller en erfaren kaptajn der er optaget på eller i gang med MMS, og har et indgående kendskab til Flyvevåbnet i fred, krise eller krig. Er du kaptajn vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Som menneske besidder du et rummeligt menneskesyn, stærke relationelle kompetencer og gode samarbejdsevner. Du skal være i stand til at begå dig blandt Flyvevåbnets chefer, da det er i dialog med disse, at der skabes gode administrative løsninger til gavn for Flyvevåbnets operative opgaveløsning.
Du er holdspiller og forstår, at enhver løsning skal kunne applikeres bredt på det samlede Flyvevåben, så vi ikke suboptimerer dele af virksomheden på bekostning af andre.
Du skal derfor evne at optræde diplomatisk og finde løsninger i et krydspres af forskelligrettede behov og interesser. Herunder ikke mindst i spændingsfeltet mellem de operative behov og forvaltningsgrundlagets muligheder og rammer.
Som chef er du ambitiøs og målrettet og evner at træffe vanskelige beslutninger med helhedssynet for øje.
Din ledelsesstil er involverende og dialogsøgende, du evner at skabe rammerne for dine medarbejdere, du er synlig og nærværende, og du stiller dig gerne op på ølkassen for at sætte retningen.
Har du HR og/eller administrativ erfaring, er det at foretrække, da vi også tillægger fagligheden stor værdi. Men interesse for området, viljen til at lære og en stærk ledelsesprofil kombineret med gode menneskelige egenskaber vejer tungest, idet du skal evne at lede gennem dine ledere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte nuværende chef, MJ Kristian Bach Jensen (OSW-AK-001@fiin.dk) på tlf. 728 44744, eller chefen for Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, MJ Jan Søgaard Madsen (OSW-A-001@fiin.dk) på tlf. 728 44750.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på 7281 9172.
Ansøgningsfristen er 21. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest muligt derefter efter aftale med din nuværende chef. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing
Størstedelen af Operations Support Wing er hjemmehørende på Flyvestation Karup – men har også elementer på Flyvestation Aalborg, Skalstrup og Skrydstrup. Operations Support Wing er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Derudover leverer Operations Support Wing administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for Operations Support Wing garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!