Find Your Next Job
Folketingets Ombudsmand Søger It-Studentermedhjælper
Posted on Aug. 14, 2025
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
It-enheden servicerer ombudsmandsinstitutionens cirka 120 medarbejdere – både på vores fællesadresse og på medarbejdernes hjemmearbejdspladser.
Arbejdsopgaverne er meget varierede og drejer sig bl.a. om:
- driftsopgaver i forhold til pc’er, lokalnetværk, servere, hjemmearbejdspladser, telefoner og sikkerhed
- opgaver i forbindelse med installation og klargøring af ovennævnte til vores brugere
- brugersupport
- opgaver i forbindelse med datasikkerhed og backup
- drift af fysisk servermiljø
- telefonadministration og -vedligehold
- support af AV-udstyr
- forefaldende reparations- og klargøringsopgaver.
Arbejdet er organiseret i it-enheden i vores administrative afdeling og foregår i et tæt samarbejde med enhedens kolleger. Enheden ledes af en it-administrator, og består derudover af en systemadministrator, en it-driftsmedarbejder og to studenter. Systemadministratoren fungerer som studenteransvarlig.
Om dig
- Du er i gang med en videregående uddannelse – gerne på et studium, der beskæftiger sig med it (f.eks. på IT-Universitetet, et erhvervsakademi eller DTU), men det er ikke et krav
- Du skal have godt kendskab til it og lyst til at udvikle dine it-kompetencer
- Du skal kunne lide at arbejde sammen med andre og være god til at tale med brugere
Du kan læse mere om ombudsmanden på vores hjemmeside.
Ombudsmanden som arbejdsplads Vi har et godt arbejdsmiljø og prioriterer, at
- vores arbejde er af højeste faglige kvalitet
- omgangstonen er god
- skabe mulighed for arbejdsro, når der er brug for det
- der er dygtige medarbejdere på alle poster, og at alle yder deres bedste
- relationen mellem medarbejdere og ledelse er baseret på tillid
- der er plads til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Arbejdstiden er 15 timer ugentlig, og vi kan tilbyde fleksible mødetider. I forbindelse med særlige opgaver og efter aftale vil der være mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår Lønnen er fastsat i overensstemmelse med reglerne om aflønning af studerende i organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Lønnen er ca. 9.400 kr. pr. måned (1. april 2025-niveau).
Lønnen for bachelorer fastsættes efter principperne i overenskomst mellem Folketingets Administration og PROSA. Lønnen er – afhængig af hvor langt du er på studiet – mellem 10.900 kr. og 11.400 kr. pr. måned (1. april 2025-niveau).
Ansøgning Du sender din ansøgning samt CV, eksamensudskrifter og andre relevante bilag elektronisk via ombudsmanden.dk eller til nedenstående adresse:
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. september 2025 kl. 12.00 .
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte systemadministrator Kevin Pedersen på telefon 33 13 25 12.
Folketingets Ombudsmand opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingerne.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!