Find Your Next Job
Egedal Kommune
For Dig Med Hjerte Og Interesse For Specialområdet
Posted on Dec. 3, 2024
- Stenløse, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
For dig med hjerte og interesse for specialområdet
- Er du uddannet lærer med kompetence indenfor matematik og naturfag?
- Har du lyst til at være en del af et udviklingsorienteret team?
- Har du viden og/eller erfaring med at arbejde med elever med ADHD, autisme eller lignende funktionsnedsættelser?
- Brænder du for at arbejde med elever, der har behov for gode voksenrelationer og alternative måder at lære på?
- Er du i stand til at skabe læringssituationer, som øger elevernes selvværd, sociale kommunikation og faglige viden?
- Er du initiativrig, engageret, fordomsfri og ikke bange for at investere og involvere dig i jobbet?
- Er du god til at kommunikere og mestrer du at skabe et tæt forældresamarbejde?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du og Kompetencecenter Ganløse et fantastisk match.
I Kompetencecenter Ganløse går ca. 50 elever fordelt på 6 grupper. Eleverne er opdelt efter alder samt deres sociale og faglige funktionsniveau. Afdelingen har i alt 19 lærere og pædagoger tilknyttet. Du vil blive en del af et ’storteam’, der er tilknyttet tre grupper med elever fra 4. til 7. årgang, hvor du vil have din daglige gang i en gruppe med elever på 4.-5. årgang.
Kompetencecenteret er beliggende på Ådal Skole - afdeling Gamløse, som er en almen skole med ca. 500 elever. Skolen ligger i et naturskønt område med gode muligheder for udeundervisning.
Vi vægter elevernes trivsel og læring højt, og vores udgangspunkt er, at eleverne gør det rigtige, hvis de kan. Vi arbejder med low arousal, tydelighed, rummelighed og en anerkendende pædagogik med eleven i centrum. Vi er for tiden optagede af at udvikle på vores pædagogik som kompetencecenter, så vi kvalificerer vores kompetencer yderligere ift. at rumme elever med forskellige funktionsnedsættelser.
Vi har på skolen et uhøjtideligt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed samtidigt med at vi har høje faglige ambitioner.
Yderligere oplysninger
- Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Bisbo på tlf. 7259 8403
- ningsfrist: torsdag d. 8. januar 2025
- Ansættelsessamtaler: uge 3 + 4 – evt. løbende
- Ansættelse: snarest eller senest d. 1. marts 2025
- Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
- Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!