Find Your Next Job
Forretningsarkitekt Der Vil Forme Fremtidens Digitale Sundhedsvæsen
Posted on Dec. 8, 2025
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Har du lyst og motivation til at gøre hverdagen mere digital og sammenhængende for patienter, pårørende og sundhedsfaglige? Har du erfaring med forretningsanalyse – gerne fra sundhedsområdet – og trives du i en stor organisation? Så har vi jobbet til dig!
Som forretningsarkitekt bliver du en central drivkraft i den digitale udvikling af sundhedsvæsenet. Du arbejder tæt sammen med klinikere, udviklere og ledelse, designer processer på tværs af brugere og it-løsninger og bidrager til at skabe sammenhæng i et sundhedsvæsen i forandring.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Kvalitativ indsamling, kodning og analyse af data
- Udarbejdelse af forretnings- og informationsmodeller
- Analyse og design af processer, data og løsninger
- Aktiv deltagelse i projekter – både internt i Region Midtjylland og på nationalt plan
Du ser arkitektur og design som en fælles indsats. Digitale løsninger skabes i samarbejde med mange forskellige fagligheder – og sjældent findes der kun én rigtig løsning.
Derfor skal du kunne tænke kreativt, analysere behov, indsamle data og bevare overblikket. I samarbejde med brugerne skal du designe de processer og de løsninger, der understøtter brugernes behov og samtidig skaber sammenhæng og følger strategierne på sundhedsområdet.
Hvem er du?
Du trives i kompleksitet og arbejder analytisk og struktureret. Du har solid erfaring med forretnings- og informationsmodellering samt med modelleringsstandarder som BPMN og UML – og så har du en relevant videregående uddannelse, fx cand.merc., cand.it., datalog, ingeniør eller læge. Kendskab til den fællesoffentlige arkitekturmetode (FDA) er en fordel.
Derudover ser vi gerne, at du:
- kan formidle analyser klart og gøre komplekse modeller forståelige og anvendelige
- er nysgerrig, teknologisk interesseret og samarbejdsorienteret
- har en empatisk tilgang og evner at engagere og motivere andre
- kender dine grænser og tør sige til og fra, når det er nødvendigt
- er proaktiv, tager initiativ og driver opgaver fremad i fællesskab
Hvad kan du forvente hos os?
Vi arbejder ud fra værdierne dialog, dygtighed og dristighed. Du kommer med i teamet af forretningsarkitekter og bliver en del af Arkitektur-området, som består af ca. 25 it-arkitekter og projektledere. Vi er engagerede, fagligt stærke og forskellige – og det ser vi som en styrke.
Vi vil gøre en forskel for digitaliseringen af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland, nationalt og i EU. Faglighed og troværdighed er vigtig – men det er omsorg og respekt for hinandens forskelligheder også. Det er sådan, vi skaber de bedste resultater sammen.
Og vigtigst af alt: Du bliver en del af et hold, hvor samarbejde, engagement og godt humør fylder meget.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Henrik Hammer Jordt på 4087 7517 / henrik.jordt@stab.rm.dk, eller it-arkitekt Julie Ottosen på 2979 9256 / julott@rm.dk
Send din ansøgning senest den 5. januar 2026
Vi holder samtaler den 16. januar 2026, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!