Find Your Next Job
Forsyningsspecialister Til Combat Service Support Ved 3. Air Defence Group På Flyvestation Tirstrup
Posted on Sept. 8, 2026
- Østjylland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til at understøtte opbygningen, lære nye kompetencer og brænder du for dit fag, så er det præcis dig, vi søger.
Air Defence Wing på Flyvestation Tirstrup vokser hurtigt og søger nye medarbejdere. Det drejer sig om stillinger som: forsyningsspecialist af graden: FLKS/FOKS/FSPC/SG/OS. Der er tale om faglige stillinger. Du behøver ikke være uddannet forsyner eller lignede for at søge stillingen, men har du en faglig uddannelse ydes der tillæg jf CS overenskomst.
Du vil arbejde ved Combat Service Support, og herunder blandt andet støtte og servicere luftforsvarseskadriller, underlagt 3. Air Defence Group placeret i Tirstrup.
Om os
ADW opgaveløsning er med til at beskytte Danmark og bidrager til NATOs kollektive forsvar.
Vi løser vores opgave, mens vi opbygger og styrker robustheden. Det kræver teknisk ekspertise, det nyeste udstyr og et stærkt professionelt fællesskab. Vi sikrer igennem uddannelse og træning, at vi er klar, når Danmark og vores allierede kalder.
ADW opbygges med pionerånd og omstillingsparathed. Vi arbejder hurtigt og professionelt – med ansvarlighed, hastighed og sikkerhed som fundament. Vi er samtidig en god, tryg og spændende arbejdsplads, samtidig med at vi leverer kampkraft.
I ADW bliver du en del af et miljø, hvor vi både opbygger kapaciteten og uddanner personerne – hvorfor der vil være gode muligheder for faglig udvikling og karriere.
Du kan læse mere om Air Defence Wing her:
https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/air-defence-wing/
Om stillingen
Du bliver en del af forsyningselementet ved Combat Service Support.
Du vil i samarbejde med dine kolleger og nærmeste leder arbejde med beholdningskontroller, materielforvaltning, myndighedsbeholdning, MDG sager, normering samt bidrage aktivt til forbedring af logistikprocesser og effektivisering af vores forsyningstjeneste.
Du bliver en del af den faste logistiske bemanding ved Air Defence Wing og kommer til at arbejde i større grupper såvel som små selvstændige teams med ansvaret for den logistiske opbygning og understøtning af de systemer, der skal tilsikre den operative anvendelse af våbensystemerne. I begyndelsen forventes der at være en stor opgave i at opbygge initial lagre samt opbygge hele Air Defence Wing med materiel.
Vi tilbyder:
Et interessant og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du kommer til at være en vigtig kollega i implementeringen af højteknologiske militære kapaciteter.
Om dig
Du:
- er konstabel eller befalingsmand og har et fagligt og operativt mindset med oprindelse fra et af de tre værn.
- er omstillingsparat og klar på at møde udfordringer og uddannelser med et åbent og proaktivt sind.
- skal samtidig have mod på at indgå i et miljø, der er under udvikling og kunne håndtere en hverdag, der ikke nødvendigvis ligger i faste rammer.
- har lyst til at samarbejde med din leder og team om at skabe gode arbejdsvilkår, der understøtter opbygning af en sund og stærk kultur, hvor dine kollegaer trives.
- Er eller kan godkendes til HEMMELIGT/NATO Secret.
Det er en væsentlig fordel, hvis du har kørekort til kategori B, BE, C, CE samt gaffeltruckcertifikat, da Air Defence Wing har og får mange forskellige typer køretøjer.
Vi forestiller os at:
- du kommer med en baggrund som logistikassistent, lageroperatør eller tilsvarende. Det vil være en ubetinget fordel, hvis du har erfaring med DeMars fx myndighedsbeholdning, lager beholdning og vedligehold. Hvis du ikke besidder den nødvendig uddannelse, vil du blive naturligvis få denne.
- du har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt, struktureret og er i stand til at prioritere dine opgaver.
- du har evnen til at løse opgaver og bevare overblikket i en alsidig og spændende hverdag.
Ansættelsesvilkår:
Bemærk at stillingen er slået op som flyverkonstabel, flyveroverkonstabel, flyverspecialist, sergent og oversergent. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Tirstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Von Müllen Hagen på mail OSW-ACA-007@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail PKOM-KTP-STPFLV@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 30. september 2026 samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!