Find Your Next Job
Fundraiser Telemarketing Erhverv - Fuldtidsstilling
Posted on Nov. 12, 2025
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du gøre en kæmpe forskel 37 timer om ugen og være del af et super team på en virkelig god arbejdsplads?
Har du talegaverne i orden, og drømmer du om et job, hvor din personlige indsats gør en forskel ud over det sædvanlige? Hvis ja, har du chancen nu. I Danmark rammes hver tredje af kræft i løbet af deres levetid. Hvert år får mere end 48.000 mennesker kræft, så de fleste kender en eller flere, der er ramt. Sådan skal det ikke være - og det er derfor, vi har brug for dig.
Salg af støtteløsninger til små og mellemstore virksomheder via telefonen
Kræftens Bekæmpelse modtager kun 3 pct. i offentlig støtte. Skal vi vinde over kræften, skal vi bl.a. finde økonomisk støtte fra det danske erhvervsliv, og det er lige præcis det, dit job handler om. Som fundraiser skal du:
- Sælge støtteløsninger til små og mellemstore virksomheder via telefonen
- Dagligt sparre og dele viden med dine teamkolleger
- Medvirke til, at vi fortsat har et positivt arbejdsmiljø, hvor det både er sjovt og rart at være
Du kommer til at arbejde på vores på Østerbro i København. Arbejdstiden er mandag og tirsdag kl. 08.00-16.00, onsdag kl. 08.00-15.30, torsdag kl. 08.00-15.00 og fredag kl. 08.00-14.30.
Gode talegaver, positiv energi og evnen til at respektere et nej tak
I dette job er det først og fremmest din personlighed, der afgør, om du får succes. Har du erfaring med telefonsalg, er det selvfølgelig en fordel, men det er ikke et krav for at søge. Du skal kunne lide at arbejde efter konkrete mål og have det nødvendige energiniveau til at nå dem – også når du kommer lidt i modvind.
Det er samtidig meget vigtigt, at du kan trives i en salgskultur, hvor respekten, for det menneske vi snakker med, er det primære. Det betyder, at du skal kunne balancere din evne til at sælge med din evne til at forstå og respektere et nej tak. Vi er vedholdende og energiske, men vi går ikke på kompromis med respekten for mennesket i den anden ende af røret.
Dit nye team
Du får 19 rigtig gode kollegaer i Telemarketing Erhverv – ca.15 fundraisere, en supervisor, en salgsleder og to administrative kolleger. Du kommer til at udfolde dine evner i 4-5 personers kontorer, hvor du sidder sammen med andre fundraisere. Som team er vi meget forskellige, både hvad angår alder, erfaring og baggrunde. Du kan glæde dig til at blive del af et meget velfungerende team, som er kendetegnet ved samarbejde, videndeling, holdånd og hamrende godt humør.
”Jeg elsker at arbejde i Kræftens Bekæmpelse - Fundraising. Der er et dejligt sammenhold, plads til diversitet og altid god stemning.”
”At få job i denne afdeling er noget af det bedste, der er sket i mit arbejdsliv. Den ultimativ bedste arbejdsplads jeg har været en del af nogensinde, og jeg er 49 år. Her kan man være sig selv, ung og ældre, og vi har det virkelig sjovt sammen. Vi tager alle vores arbejde alvorligt og kæmper for kræftsagen, og det kan være hårdt nogle gange. Derfor er det fantastisk, at vi kan tale med hinanden om stort og småt. Som medarbejder får man et fleksibelt job, som kan passe ind i ens liv, og det er af stor betydning.
Kærlig hilsen en glad medarbejder”.
Vi tilbyder
- Muligheden for at gøre en forskel på et område, der berører næsten alle mennesker
- At være en del af et team med en fantastisk energi
- En times betalt pause om dagen
- Fast månedsløn
- Frugtordning
- Kantineordning
- Idrætsforening
Ansøgningsfrist
Vi søger 3-4 personer til opstart onsdag den 7. januar 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende, så søg gerne hurtigst muligt, da opslaget tages ned, når vi har fundet vores nye kollegaer.
Kontakt og ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger og cv elektronisk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsleder Anne Kronborg på telefon 3022 3078 eller på mail annkro@cancer.dk. Bliver telefonen ikke taget, så læg endelig en besked eller send en sms, så ringer vi tilbage.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!