Find Your Next Job
Fysioterapeut
Posted on Aug. 12, 2026
- Holte, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Som fysioterapeut på Døgnrehabiliteringsafsnittet varetager du genoptræning og rehabilitering af borgere inde for både det neurologiske og geriatriske område primært efter Sundhedsloven § 140, Ældreloven og Serviceloven § 86.1.
Fysioterapeuternes arbejde er en vigtig brik i det tværfaglige samarbejde, hvor bl.a. start vurderinger er afgørende ind i planlægningen af forløbene med borger og pårørende. Vi tilrettelægger den fælles borgercentreret og tværfaglig indsats med fokus på borgerens hele livssituation, med rehabiliteringsbegrebet som fundament. Vores mål er at tilbyde en helhedsorienteret og meningsfuld indsats sammen med borgerne.
Din profil
- Har fødderne solidt placeret i din faglighed og de fysioterapeutiske værktøjer
- Arbejder borgercentreret og har interesse for de komplekse, neurologiske og/eller geriatriske problemstillinger
- Er både monofagligt og tværfagligt nysgerrig, hvilket er med til at motivere og facilitere den rehabiliterende tilgang.
- Du brænder for at arbejde med og tilpasse den rette træningsplan ud fra borgers mål
- Måske du har erfaring med hjælpemidler
- Har gode it-kompetencer, og gerne erfaring med FSIII og KMD Nexus
- Er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde - både skriftligt og mundtligt
Derfor skal du vælge os
Vi er i træningsteamet tilknyttet døgnpladserne 19 engagerede terapeuter, der spænder bredt i alder, erfaring og faglige kompetencer – og det er netop det, der gør vores samarbejde så godt. Vi bruger hinandens styrker og lærer af hinanden.
På Rehabiliteringscenteret lægger vi stor vægt på at udfolde de faglige ambitioner og vores viden indenfor både neurologi og geriatri. I juni 2026 blev døgnrehabiliteringspladserne i Rudersdal Kommune fusioneret, og der er nuværende et stort fokus på implementering af fælles arbejdsgange og praksis. Dette sammen med det ambulante- og hjemmetræningsteam, som også er en del af huset, og som vi har et tæt samarbejde med i hverdagen.
Hos os er der højt til loftet, en uformel tone og plads til både faglig fordybelse og gode grin.
Og ja, vi sætter pris på kage og gode kollegiale fællesskaber, der giver plads og hjælper hinanden.
Dine fremtidige kollegaer er dygtige, engagerede og hjælpsomme og man bliver hos os en del af en stor og imødekommende terapeutgruppe.
Om Rehabiliteringscenteret
Vi er en del af Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune og er pt. en ud af tre matrikler. Rehabiliteringscenteret rummer 42 døgnrehabiliteringspladser og derudover et produktionskøkken, en serviceafdeling og en ambulant og hjemmetræningsafdeling.
Vi er d. 1. juni 2026 blevet samlet i ét Rehabiliteringscenter i nyrenoverede rammer i Nærum med 42 døgnpladser, hvor både de neurologiske og geriatriske rehabiliteringsforløb er samlet. Det betyder endnu stærkere faglige fællesskaber.
Vi har god offentlige transport med motorvej bus fra København næsten lige til døren, og kommer du i bil, er der gratis p-pladser.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 35-37 timer om ugen med start gerne d. 1. oktober 2026 eller før hvis muligt.
Arbejdstiderne er primært hverdage, mellem kl. 8:00 til 17:00 samt lørdagsvagt ca. hver 6. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes reference og straffeattest.
Stillingen er omfattet af den planlagte overdragelse til Region Østdanmark i forbindelse med sundhedsreformen pr. 1. januar 2027. Ansættelsen er derfor betinget af regionens samtykke i henhold til overgangslovens § 158, stk. 4.
Ved at ansøge stillingen accepterer du, at dine ansøgningsoplysninger, herunder CV og øvrige relevante dokumenter, kan blive videregivet til regionen som led i behandlingen af ansættelsen.
Såfremt regionens samtykke ikke opnås, vil ansættelsen ikke kunne gennemføres.
Ansøgning, samtale og kontakt
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 26. august 2026.
Der vil være samtaler slut uge 35.
Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte leder af træning Denice Vroomen Nielsen tlf. 72685155 eller TR Pernille Jensen tlf. 72685157.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Region Midtjylland
Er Du Fysioterapeut - Og Vil Du Gøre En Forskel For Geriatriske Patienter På Regionshospitalet Gødstrup?
Vi søger en fysioterapeut i Afsnit 2 i Ergo- og Fysioterapien på Regionshospitalet G&o…
Full Time | Herning, Denmark
Apply 1 day, 5 hours ago
Region Midtjylland
Fysioterapeut- Barselsvikar
Fysioterapeut vikariat i forbindelse med barsel i sensomotorisk klinik, Sengeafsnit 10, Regionshosp…
Full Time | Hammel, Denmark
Apply 2 days, 5 hours ago
Næstved Kommune
Børnefysioterapeut & Børneergoterapeut
To sjældent udbudte stillinger i Næstved Kommune Vil du være med til at styrke b&…
Full Time | Næstved, Denmark
Apply 1 week, 5 days ago
Næstved Kommune
Fysioterapeut Til Helgesvej
Fysioterapeut søges til Plejeboligerne Helgesvej – bliv en del af et stærkt tv&a…
Full Time | Næstved, Denmark
Apply 2 weeks, 1 day ago
Næstved Kommune
Fysioterapeut Til Hjemmeplejeteam Nv21 Og Nv9 I Næstved Kommune
Er du fysioterapeut med lyst til at arbejde med ældre og gøre en positiv forskel i der…
Part Time | Næstved, Denmark
Apply 3 weeks, 5 days ago
Køge Kommune
Barselsvikariat Som Fysioterapeut I Lokalteam Ølby - Køge Kommune
Vil du gøre en konkret forskel for borgere i deres eget hjem – og vil du arbejde med r…
Full Time | D85, Denmark
Apply 4 weeks, 1 day ago
Lyngby-Taarbæk Kommune
Fysioterapeut Til Fast Stilling På Trænings-Og Rehabiliteringscentret
Fysioterapeut til fast stilling på Trænings-og rehabiliteringscentret Brænder du …
Full Time | Kongens lyngby, Denmark
Apply 1 month ago
Hausjärven kunta
Fysioterapeutti, Lähikuntoutus, Tampere
Fysioterapeutti, lähikuntoutus, Tampere Hakuaika päättyy 27.7.2026 klo 23:59 Hae ty…
Temporary | Tampere, Finland
Apply 1 month ago