Find Your Next Job

Gå Fremtiden I Møde – Bliv Kontorelev Ved Retten I Lyngby

Posted on Dec. 3, 2025

  • Full Time

Gå Fremtiden I Møde – Bliv Kontorelev Ved Retten I Lyngby

Tailor Your Resume for this Job


Gå fremtiden i møde – bliv kontorelev ved Retten i Lyngby


  • Er du på udkig efter en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration?
  • Er du initiativrig, ansvarsbevidst og trives du i en til tider travl og omskiftelig hverdag?
  • Kan du starte din elevuddannelsen hos os den 1. marts 2026?

Hvis du kan svare JA til alle 3 spørgsmål, så kan du meget vel være den kommende kontorelev vi leder efter!


Hvem er vi?

Retten i Lyngby er en af 24 byretter i landet og dermed en del af Danmarks Domstole. I retten er vi omkring 60 kolleger ansat, som er en blanding af jurister, kontorfunktionærer og retsbetjente.


Som den 3. statsmagt, er vi meget bevidste om vigtigheden af vores arbejde. Vi behandler årligt rigtig mange sager i vores afdelinger og som elev ved retten, kommer du til at arbejde med administration, civil- og straffesager, fogedsager, skiftesager og IT.


Der vil stå engagerede kolleger klar til at oplære dig og du vil hurtigt få mulighed for selvstændige opgaver. Du bliver samtidig en del af en gruppe på i alt 3-4 elever ved retten.

Vi har fokus på god trivsel i hverdagen. Vores motto er ”Vi kan noget hver for sig – sammen kan vi mere!


Vi leder efter dig som:

  • består/har bestået EUX Business eller har en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag
  • er god til dansk retskrivning
  • arbejder let og ubesværet med it-systemer
  • er serviceminded og udviser stor fleksibilitet
  • trives i en til tider omskiftelig hverdag
  • er engageret, ansvarsbevidst og initiativrig
  • indgår positivt og med godt humør i hverdagen

Værd at vide inden du søger:

Vores kontor ligger centralt placeret ca. 5 minutters gang fra Lyngby Station med S-tog og busforbindelser, samt tæt på motorvej, hvis du kommer i bil.


For at sikre, at du på bedste vis kommer rundt i alle afdelinger, udarbejder vi en uddannelsesplan til dig.


Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. pauser – og du vil blive omfattet af en flekstidsordning med en

fastsat arbejdstid mellem kl. 7.30-17.30. Fikstiden er rettens åbningstid fra kl. 8.30-15.00.


Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor der løbende indgår skoleforløb på Niels Brock i København. Du vil deltage i årlige elevseminarer med andre elever fra domstolene, og praktik i udlandet kan også være en mulighed.


Hvis du er fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse. Du skal derfor medsende en realkompetencevurdering med din ansøgning. Info herom kan du få hos handelsskolernes studievejledere.


Når din uddannelse er færdig, åbner muligheden for, at du kan gøre karriere ved domstolene eller en anden offentlig myndighed, fx politiet, et ministerium eller en uddannelsesinstitution.


Basisløn for elever

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.


1. år


2. år



For elever under 18 år:


12.797,00 kr.


14.083,67 kr.



For elever over 18 år:


16.446,75 kr.


17.745,83kr.



Voksenelever over 25 år (ved start)


23.534,50 kr.


uændret



Dertil kommer et pensionsbidrag på 16%.


hen?

et.


Sammen med ansøgningen skal du uploade relevante eksamenspapirer eller karakterblad, dit cv samt eventuelle udtalelser. Hvis du er over 25 år, så husk at medsende en realkompetencevurdering.


Screeningsspørgsmålene skal besvares.


Hvornår er ansøgningsfristen?

et senest søndag den 4. januar 2026.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 12. januar og onsdag den 14. januar 2026.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte elevuddannelsesansvarlig Marianne Jacobi Andersen på tlf.nr. 9968 4876 eller på mail ma@domstol.dk.


Hvor finder du flere oplysninger om domstolene?

Se meget mere på www.domstol.dk/lyngby og på Danmarks Domstoles youtube-kanal.


Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.


Ansøgningsfrist
04-01-2026
Tiltrædelsesdato
01-03-2026
Stillingskategori
Elev
Ansættelsessted
Retten i Lyngby


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!