Find Your Next Job

Geo-Specialist/Datamanager Til Nato Specialoperationer (Socc Nw)

Posted on Sept. 9, 2026

  • Full Time

Geo-Specialist/Datamanager Til Nato Specialoperationer (Socc Nw) job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du arbejde med det, der reelt afgør, om en mission lykkes – eller fejler?

GEOCEN søger en erfaren militær profil, der kan omsætte geodata til operative beslutninger i støtte til Danmarks kommende NATO Special Operations hovedkvarter.

Om os
Geospatialt Center (GEOCEN) er Hærens kompetencecenter for geodata, GIS og GEOINT. Vi er placeret på Skive Kaserne og understøtter operative enheder – herunder specialoperationsmiljøet – med analyser og beslutningsstøtte.

Om stillingen
Du bliver en del af det geospatiale element, der understøtter NATO’s Special Operations Component Command North West (SOCC-NW). Stillingen er central for enhedens evne til at arbejde operativt med geodata.

Oversergenten fungerer som Datamanager og næstkommanderende i GEO-elementet og arbejder tæt sammen med KP/IT. Sammen er I ansvarlige for hele det tekniske og datamæssige fundament, der gør det muligt for enheden at operere.

Som OS/Datamanager vil du bl.a. være ansvarlig for:

  • At sikre at alle GIS services performer stabilt og optimalt
  • Drift og strukturering af geodata (raster og vektor)
  • Metadatahåndtering og kvalitetssikring
  • Udveksling af data internt og eksternt
  • Indhentning og håndtering af OSINT-data
  • Opsætning og vedligeholdelse af webservices
  • Løbende monitorering af systemer og datatilgængelighed
  • Sikre at data både ind og ud af enheden er korrekt, tilgængeligt og anvendeligt

Du vil samtidig bidrage til operative GEOINT produkter og understøtte planlægning og gennemførelse af operationer.

Om dig
Du er eller har været militært ansat og har erfaring med struktur, drift og ansvar. Du har en teknisk interesse og forståelse for data og systemer.

Vi forventer at du:
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har sans for struktur og kvalitet
  • Kan arbejde under pres og med mange samtidige opgaver
  • Har forståelse for operativ anvendelse af data
  • Behersker engelsk i skrift og tale
Det er en fordel hvis du:
  • Har erfaring med GIS eller databehandling
  • Har efterretningsbaggrund
  • Har erfaring fra operative eller internationale miljøer

Da GEO-elementet skal operere i domænerne Land-, Luft-, Vand- og Cyber, ser vi gerne et bredt felt af ansøgere fra øvrige værn, såvel som en erfaring sergent kan komme i betragtning på en uddannelsesaftale.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast arbejdssted vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jens Henrik Svenningsen, tlf. 72 82 54 35

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen mail PKOM-CTN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 26. september 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om ingeniørregimentet
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.

Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.

Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.

Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.


Fakta


Application due
26-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland


Workplace



Contact
Jens Henrik Svenningsen
SEKCH-GEO
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!