Find Your Next Job
Glostrup Sogn Søger Nye Korsangere
Posted on Aug. 2, 2025
- Glostrup, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.
Glostrup Sogn søger nye korsangere
Vi har i Glostrup Sogn et stærkt team af 2 faste organister og 3 konservatorieuddannede sangere. Menighedsrådet har ønsket at styrke korsangerteamet og søger derfor dig, som ønsker at være med at skabe nye musiktraditioner i Glostrup Sogn.
Om stillingerne
Vi har 3 stillinger som korsanger på forventeligt 8 timer pr. uge pr. 1. september eller efter aftale.
Du bliver en del af et team med korsangere og organister, der samarbejder tæt med præsterne, vores korleder og kirkekulturmedarbejder om sognets kirkelige aktiviteter og koncerter. Bidrag med erfaringer og ideer ser vi meget gerne.
Vi søger korsangere, der er
- mødestabile, strukturerede og som arbejder selvstændigt
- ser sig selv som en del af et stærkt samarbejdende fællesskab
- med til at skabe den gode stemning på vores arbejdsplads
Korsangeren har følgende opgaver
- Salme- og liturgisang til højmesser, gudstjenester og kirkelige handlinger
- Medvirke til musikgudstjenester – som kan være både til højmesser og på hverdage
- Medvirke til koncerter
- Planlægningsmøder med organisterne: Planlægning af repertoire, sparring og idéudveksling
- Organisten planlægger fridage, ferie etc. i samarbejde med korsangeren og administrationschefen.
- Kalenderadministration og mailkontakt med kirkekontor samt nærmeste leder. Vi bruger ChurchDesk, og det er et krav, at man dagligt orienterer sig her.
Din faglige profil
- Du er uddannet sanger eller under uddannelse, klassisk eller rytmisk konservatorium, kirkemusikskole eller andet.
- Du understøtter menighedens salmesang.
- Du kan optræde og præstere solistisk.
- Du har interesse for og er indstillet på at arbejde med forskellige musikgenrer (klassisk, jazz, pop og folkemusik).
Om sognet
Glostrup Sogn er geografisk sammenfaldende med Glostrup Kommune. Der bor 24.866 mennesker i sognet, hvoraf 14.246 er medlemmer af folkekirken, pr. 1. januar 2025.
Sognet har Glostrup Kirke fra 1100-tallet og Østervangkirken fra 1970 samt eget begravelsesvæsen med to kirkegårde, krematorium og krematoriekapel. Vi har et tæt samarbejde med sognets plejehjem og hospitaler, hvor vi har et større antal andagter og gudstjenester.
Sognet har 7 præster.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 8 timer om ugen. Antal timer pr. uge samt arbejdsopgaver fastsættes efter nærmere aftale. Der kan muligvis blive tale om en ansættelse som hverdagssanger eller som søndagssanger.
Ansættelsesstedet er Glostrup Sogn, og man forventes at gøre tjeneste på alle sognets lokationer.
Arbejdstiden vil ligge tirsdag-søndag, ugentlig fridag er mandag. Der er udarbejdet en præcis arbejdsbeskrivelse.
Nærmeste leder bliver organist Christine Eggert (cheg@km.dk).
Vores nye korsangere bliver aflønnet efter antal tjenester, og der vil være mulighed for at arbejde mere end 8 timer pr. uge. Der optjenes ferie med løn, jf. ferieloven.
Timelønnen er pt. kr. 221,71, og der gives tillæg på lørdage efter kl. 14.00 og på søn- og helligdage på kr. 49,23.
Vi indhenter straffe- og børneattest forud for ansættelsen, og der vil blive indhentet referencer efter aftale med ansøgeren ved ansættelsen.
Ansøgningsfrist, samtaler og kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om sognet og stillingen kan søges på www.glostrupsogn.dk eller hos administrationschef Hanne Legaard, hale@km.dk.
Ansøgning med bilag og referencer sendes pr. mail til 7147fortrolig@sogn.dk senest mandag den 18. august 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler med prøvesyngning ultimo august.
Vigtige datoer
Oprettelse: 30. jul. 2025
Ansøgningsfrist: 18. aug. 2025
Kontaktperson
Hanne Legaard
Hovednummer: 43613311
Email: hale@km.dk
Arbejdsgiver
Glostrup Kirke v/Glostrup Menighedsråd
Østervej 8
2600
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!
Similar Jobs
Glostrup Sogn Søger Organist På Deltid – I En Tidsbegrænset Stilling
Du kommer til at blive en del af et organistteam med to andre fuldtidsansatte organister, som tilsa…
Part Time | Glostrup, Denmark
Apply 1 day, 19 hours ago