Find Your Next Job

Growth Specialist – Optimér Og Skalér Vores Digitale Motor

Posted on March 17, 2026

  • Full Time

Growth Specialist – Optimér Og Skalér Vores Digitale Motor job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for at analysere, optimere og videreudvikle en digital marketingmotor, der allerede skaber resultater?

Motiveres du af data, læring og strukturerede tests – og kan du se potentiale dér, hvor andre ser kompleksitet?

Så er du måske vores nye Growth Specialist til vores nordiske kontor i København.

Om eSmiley

eSmiley udvikler og sælger digitale SaaS-løsninger til professionelle storkøkkener. Vores løsninger optimerer arbejdsprocesser med det formål at sikre høj fødevaresikkerhed, mindre madspild og bedre økonomisk lønsomhed.

Med mere end 17.000 kunder er vi Nordens største udbyder af digitale løsninger til professionelle køkkener. Vi står nu over for næste fase, hvor den digitale marketingmotor skal internationaliseres og løftes til næste niveau.

Vi har den første version af en digital marketingmotor, der allerede skaber gode resultater. Din opgave bliver at professionalisere og internationalisere motoren med fokus på data, robusthed og skalerbarhed.

Du får en central rolle i marketingafdelingen og arbejder tæt sammen med vores nordiske salgsorganisation. Rollen handler ikke om at bygge alt fra bunden – men om at forbedre, professionalisere og skalere det, der allerede virker.

Dine primære ansvarsområder

  • Optimering og videreudvikling af funnel-strategier
    (acquisition, activation, consideration, conversion, retention) med fokus på trafikkvalitet, retargeting, touchpoints og sammenhæng på tværs af kunderejsen
  • Analyse og rapportering af performance
    CPL, CAC, ROI, leadkvalitet og kanalperformance – med klare anbefalinger til løbende forbedringer
  • Conversion Rate Optimization (CRO)
    Optimering og justering af landingpages og digitalt content baseret på data, tests og brugerindsigter
  • Tests og eksperimenter
    Design og gennemførsel af A/B-tests, segmentering og audiencestruktur med fokus på læring og målbar effekt
  • Paid kanaler
    Search, display, social og retargeting – med fokus på struktur, effektivitet og datadrevet optimering (ikke nødvendigvis hands-on kampagnedrift)
  • Tracking og datagrundlag
    GA4, Tag Manager, events og attribution – sikring af datakvalitet og korrekt måling på tværs af funnel og kanaler
  • International videreudvikling
    Tilpasning og optimering af funnels, budskaber og flows på tværs af markeder

Dine faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du:

  • Har 2–4 års erfaring fra en growth-, CRO- eller eksperimentrolle i en SaaS-forretning
  • Arbejder datadrevet med konvertering, brugerrejser og læringsloops
  • Har erfaring med analyse af funnels, brugeradfærd og konverteringsflows
  • Arbejder rutineret i GA4 og Tag Manager og forstår betydningen af korrekt tracking
  • Kan omsætte data og indsigter til konkrete forbedringer på tværs af landingpages og digitale flows
  • Forstår sammenhængen mellem trafikkvalitet, segmentering og konvertering
  • Har erfaring med internationalisering af digitale marketing- eller growth-setup
  • Har erfaring med at anvende AI som arbejdsredskab til analyse, prioritering og optimering

Dine personlige egenskaber

  • Tænker data før mavefornemmelser
  • Arbejder struktureret, metodisk og kvalitetsbevidst
  • Trives med tests, tal, mønstre og læring
  • Er nysgerrig på årsagssammenhænge i brugeradfærd
  • Kan prioritere skarpt, også når der er mange mulige forbedringer
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt, men værdsætter faglig sparring
  • Motiveres af målbare resultater og dokumenteret effekt

Vi er eSmiley

Vi er eksperter i fødevaresikkerhed med erfaring fra køkkenet.

Vi er kokke, tidligere tilsynsførende, eksperter i madspild, techingeniører og kreative innovatører.

Sammen skaber vi en tryggere og mere enkel hverdag for mere end 17.000 køkkener gennem vores digitale løsninger, viden og faglige support.

Læs mere på www.esmiley.dk

Ansøgning

Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Helle fra Human Power bistår eSmiley i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Human Power på 70 23 63 72.

Vi indkalder løbende til samtale.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!