Find Your Next Job
Historie Søger Tre Tutorer Med Ansvar For Studiestarten
Posted on Feb. 19, 2026
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Studiestarten er en af de vigtigste perioder for en studerende. Det er afgørende for et godt og engageret studieforløb, at vi står klar med en god studiestart, når de nye studerende ankommer. Studiestartens sigte er, gennem fag- og studierelaterede aktiviteter, at give de nye studerende det bedst mulige afsæt til den studiehverdag, der venter, samt at sikre at de føler sig godt tilrette i Histories faglige fællesskab.
Historie søger tutorer:
- Der er engagerede og gerne vil gøre en forskel
- Der ønsker at lære om ”First Year Experience” og vil tilrettelægge en studiestart, der baserer sig på et solidt og fagligt fundament
- Som tør tænke kreativt, men som også har blik for detaljerne og det praktiske.
At være tutor er et job, der giver dig brede, relevante kompetencer.
Udover viden, færdigheder og kompetencer du kan bruge senere i dit arbejdsliv, får du:
- Mulighed for at udvikle kompetencer inden for planlægning, samarbejde og koordinering
- Et spændende og kompetencegivende uddannelsesforløb hvor du lærer at udvikle indsatser i en specifik kontekst og på et videnbaseret grundlag
- Gode samarbejdsrelationer i fagmiljøet og på universitetet, og det at være en del af et ambitiøst team
- Mulighed for at sætte dit eget præg på en af din uddannelses vigtigste aktiviteter.
Kontaktoplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til studieleder Jeppe Nevers eller studienævnssekretær Helene Christensen
Ansættelsesperiode
Fra d. 15. april 2026 – 30. september 2026
Ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Løn: 30 timer fast aflønning fordelt over ansættelsesperioden
Det er obligatorisk for ansatte tutorer at deltage i uddannelsesforløbet fra Studievejledningen.
Kursusdato for tutorer: d. 5. maj 2026 kl. 14.00-18.00 samt d. 20. maj 2026 kl. 15.00-18.00
Kick-off for tutorer op til studiestart: d. 20. august 2026 kl. 9.00-12.00
Ansøgning
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
For at komme i betragtning til stillingerne skal du være aktiv studerende på studiet.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!