Find Your Next Job

Hk’Er Til Syddansk Universitetsbibliotek I Odense

Posted on May 5, 2026

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Hk’Er Til Syddansk Universitetsbibliotek I Odense job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Syddansk Universitetsbibliotek søger en erfaren HK’er til Team Personale og Kompetence i Administrationsafdelingen på Syddansk Universitetsbibliotek i Odense.

Administrationen er inddelt i 5 teams med i alt 20 medarbejdere.

Team for Personale og Kompetence servicerer bl.a. med personaleadministrative processer og udvikling, indkøbs- og økonomifunktion, kompetencestrategi og -udvikling samt ledelsesbetjening.

Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde på tværs af arbejdsopgaver og teams, og vi hjælper hinanden, når tingene går stærkt. Arbejdsmiljøet er uformelt med en afslappet og humoristisk tone, men samtidig med fokus på kvalitet og effektive interne arbejdsprocesser.

Dine primære opgaver

Arbejdsdagen vil byde på en lang række afvekslende opgaver af forskellig art, bl.a.:

  • Indkøbskoordinator
  • Indkøb af varer og ydelser
  • Fakturabehandling i ERP
  • Superbruger i WorkZone – support, controlling, kvalitetssikring og optimering af dokumenthåndtering og arbejdsgange
  • Power Automate – udvikling og vedligeholdelse af automatiserede flows
  • Administration af bibliotekets interne projektportefølje
  • Administration af eksterne projekter i SDUpro
  • Generel ledelsesunderstøttelse
  • Ad hoc-opgaver – fleksibel håndtering af diverse opgaver, der opstår i en travl hverdag

Vi søger en kandidat, der opfylder følgende krav

Du er kontoruddannet med kendskab til biblioteksverdenen eller universitetssektoren.
Vi forventer, at:

  • Du har en solid erfaring med administrative opgaver
  • Du har indgående erfaring med ERP, WorkZone, SDUpro, HCM og bibliotekssystemet Alma
  • Du har praktisk erfaring med procesoptimering og automatisering gennem Power Automate
  • Du er rutineret bruger af MS Office-pakken
  • Du er proaktiv, initiativrig og har lyst til at tage fat på varierende opgaver
  • Du er god til at bevare overblikket – også i travle perioder
  • Du har et godt humør og bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Du er god til at kommunikere med forskellige typer mennesker/faggrupper

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og varierende job med gode udviklingsmuligheder.
Vi tilbyder desuden:

  • En dynamisk arbejdsplads, hvor dine idéer bliver hørt, og din indsats gør en forskel
  • Muligheden for faglig udvikling og indflydelse på egne opgaver
  • Fleksible arbejdstider og fokus på work-life-balance, med mulighed for hjemmearbejde
  • En attraktiv arbejdsplads med mange forskellige personalegoder som fx feriefond, kunstforening samt gratis adgang til Folkeuniversitetet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Personalechef Belinda Nissen på telefon 6550 2644 eller på mail bn@bib.sdu.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK Stat, samt forhandling efter principperne i Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Ansættelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Den 18. maj 2026 kl. 23.59.59.

Samtaler afholdes i uge 22.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Syddansk Universitetsbibliotek

Syddansk Universitetsbibliotek er et offentligt videnskabeligt bibliotek med hovedopgave at betjene Syddansk Universitet. Biblioteket har ca. 100 medarbejdere fordelt på betjeningssteder i Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Sønderborg og København.

Biblioteket er en del af Fællesområdet, som består af alle de administrative og servicerende enheder, der understøtter de faglige miljøer på Syddansk Universitet.

Læs mere om biblioteket på https://www.sdu.dk/da/bibliotek/om-biblioteket ]

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!