Find Your Next Job

Hverv Som Distriktsudvalgsformand Til Hjemmeværnets Distriktsudvalg

Posted on July 7, 2026

  • Volunteer

Hverv Som Distriktsudvalgsformand Til Hjemmeværnets Distriktsudvalg job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Hjemmeværnet står over for en markant udvikling og vækst i antallet af nye aktive frivillige soldater de kommende år. I en tid med et ændret sikkerheds- og trusselsbillede er der behov for et stærkt hjemmeværn, som er endnu mere operativt og indsættelsesparat med relevante kapaciteter med udgangspunkt i en lokal forankring i hele landet. Hvis du gerne vil være en del af udviklingen af Danmarks frivillige militære beredskabsorganisation, kan du søge et af de ledige hverv som distriktsudvalgsformænd i Hjemmeværnet.

Om Hjemmeværnets distriktsudvalg
Hjemmeværnets distriktsudvalg har til opgave at træffe afgørelse i sager om optagelse som frivillig i Hjemmeværnet for ansøgere, som er bosiddende inden for det pågældende distriktsudvalgs område. Distriktsområderne følger politikredsene. Distriktsudvalgene vurderer, om ansøgere er egnet til optagelse i Hjemmeværnet ud fra de kriterier, der fastlagt i hjemmeværnsloven.

Distriktsudvalgene består af en formand og 4 til 10 medlemmer, hvor antallet af medlemmer afgøres af befolkningsgrundlaget. Ved mere end 10 medlemmer åbnes der for endnu et udvalg i det pågældende distrikt.

Der kan ansøges til følgende distriktsudvalg:

  • Distriktsudvalg Midt- og Vestsjælland Vest
  • Distriktsudvalg Midt- og Vestsjælland Øst
  • Distriktsudvalg Sydsjælland og Lolland-Falster
  • Distriktsudvalg Nordsjælland Nord
  • Distriktsudvalg Nordsjælland Syd
  • Distriktsudvalg Københavns Vestegn Nord
  • Distriktsudvalg Københavns Vestegn Syd
  • Distriktsudvalg København
  • Distriktsudvalg Bornholm
  • Distriktsudvalg Nordjylland Nord
  • Distriktsudvalg Nordjylland Syd
  • Distriktsudvalg Midt- og Vestjylland Nord
  • Distriktsudvalg Midt- og Vestjylland Syd
  • Distriktsudvalg Østjylland
  • Distriktsudvalg Sydøstjylland
  • Distriktsudvalg Syd- og Sønderjylland Nord
  • Distriktsudvalg Syd- og Sønderjylland Syd
  • Distriktsudvalg Fyn Nord
  • Distriktsudvalg Fyn Syd

Distriktsudvalgenes funktionsperiode er fire år og påbegyndes den 1. september i året efter et kommunalvalg er afholdt.

Formanden udpeges af forsvarsministeren efter indstilling fra den kommitterede for Hjemmeværnet, mens distriktsudvalgets øvrige medlemmer udpeges af forsvarsministeren efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser.

På denne baggrund gives der mulighed for, at interesserede kan ansøge om hvervet som distriktsudvalgsformand gældende fra den 1. september 2026 til ovenstående distriktsudvalg.

Om hvervet
Hvervet som distriktsudvalgsformand indebærer ledelse og koordinering af distriktsudvalgets arbejde. Formanden forestår herunder kontakt til Hjemmeværnets myndigheder. Derudover er det formandens opgave, at ansøgningssager forberedes og forelægges distriktsudvalgets medlemmer. Formanden er ligeledes ansvarlig for distriktsudvalgets journalisering af ansøgningssager i henhold til retningslinjerne herfor.

Distriktsudvalgene mødes mindst én gang om måneden. Antallet af møder vil afspejle mængden af ansøgninger, hensynet til en effektiv sagsbehandling og skal være tilpasset Hjemmeværnets aktuelle optagelsesproces. Distriktsudvalgsformanden tilrettelægger møderne således, at flest muligt af medlemmerne kan deltage.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har stærke leder- og samarbejdsevner
  • har stærke skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • er kvalitetsbevidst og arbejder selvstændigt
  • arbejder hjemmevant med digitale arbejdsgange
  • bidrager konstruktivt til udviklingen af udvalgets arbejdsmetoder

Som person er du nysgerrig, engagereret og tager opgaverne på dig. Sidst, men ikke mindst, har du let til smil og værdsætter en uformel tone.

Det er et krav, at du har bopæl inden for det pågældende distriktsudvalgsområde (følger politikredsene), og at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele funktionsperioden.

Udpegning og vederlag
Formænd for Hjemmeværnets distriktsudvalg udpeges af forsvarsministeren efter indstilling fra den kommitterede for Hjemmeværnet. Udpegningen sker for en funktionsperiode på fire år med virkning fra den 1. september 2026.

Vederlaget for varetagelse af hvervet som distriktsudvalgsformand udgør (for 2026) 460 kr. pr. møde for møder af indtil 4 timers varighed og 920 kr. pr. møde for møder af over 4 timers varighed. Vederlaget dækker forberedelse til og deltagelse i udvalgets møder. Hertil dækkes dokumenterede udgifter til offentlig transport, eller der ydes kilometergodtgørelse.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om hvervet, er du velkommen til at kontakte chefen for Hjemmeværnskommandoens Ressourcedivision, oberst Kim Willum Guldbech på telefon 2384 0551.

Du søger hvervet ved at sende CV, motiveret ansøgning og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Det skal fremgå af din ansøgning, hvilket udvalg du ansøger til.

Ansøgningsfristen er den 24. juli 2026. Samtaler afholdes løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge hvervet.

Om Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation direkte underlagt Forsvarsministeriet. Hjemmeværnet støtter Forsvaret og det øvrige samfund med overvågning, bevogtning, støtte til politiet og samfundets beredskab – både nationalt og lokalt. Den lokale forankring og samarbejdet med civilsamfundet er en central del af Hjemmeværnets virke.


Fakta


Application due
24-07-2026


Start date



Work hours



Position category



Position type


Workplace
København by, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland, Nordjylland


Workplace



Contact
Kim Willum Guldbech
OB/DCH
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!