Find Your Next Job

Hvis Dit Nytårsforsæt Indebærer Fantastiske Kolleger Og Mere Arbejdsglæde, Så Har Gruppeordningsteamet På Stavnsholtskolen I Farum Brug For En Ekstra Lærerkollega I Børnemiljøet

Posted on Nov. 14, 2025

  • D84, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Hvis Dit Nytårsforsæt Indebærer Fantastiske Kolleger Og Mere Arbejdsglæde, Så Har Gruppeordningsteamet På Stavnsholtskolen I Farum Brug For En Ekstra Lærerkollega I Børnemiljøet

Tailor Your Resume for this Job


Vil du derfor springe ud i det nye år som vores nye kollega, så kan du allerede glæde dig til et forår uden sidestykke med bl.a:


  • En masse fantastiske kolleger, der vil tage imod dig med åbne arme
  • Et uhøjtideligt miljø med skønne, glade børn og unge
  • En skole med aktive tiltag for at øge alle elevers trivsel og skoleglæde
  • En engageret personalegruppe, der sørger for, du aldrig keder dig
  • Skolens fælles temauge – Stavnsholtugen
  • Gruppeordningens forårstur og sommerfest
  • Hele skolens sommerfest – som har bragt os en tur i kolonihaveforeningen og hele vejen fra Harzen til Sunny Beach


I skolens gruppeordning (E-sporet) er vi et team på 16 lærere og pædagoger, der tilsammen danner rammerne om 6 klasser med ca. 50 dejlige, nysgerrige og helt særlige børn/unge fra 0. til 9. årgang.

Stavnsholtskolens E-spor er Furesø Kommunes tilbud til elever, som på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder ikke kan få deres faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeset i almenmiljøet. Ud over generelle indlæringsvanskeligheder vil eleverne ofte også have andre udfordringer; bl.a. i form af vanskeligheder omkring sprog, opmærksomhed og social interaktion.


På Stavnsholtskolen vil du derudover møde børn og kolleger på vores almenspor (0.-9. klasse), på vores to andre specialspor Z-klasserne (pt. 0.-3. årgang) samt Stjernely (pt. 0.-1. årgang) og i vores FFO Raketten. Vi er en alsidig skole med masser af sparringsparter og inspirerende kolleger.


Da vi har fået flere elever i børnemiljøet/indskolingen på E-sporet i løbet af skoleåret mangler vi en ny kollega. Du skal være særligt interesseret i at arbejde med sprogunderstøttende undervisning, struktur, motivation, visualisering og low arousel. Du skal være relationskompetent og god til det tætte samarbejde med dine team-kolleger. Og så skal du kunne se alle fordelene ved at kombinere det specialpædagogiske/-didaktiske miljø med at være en del af en stor personalegruppe på en almen folkeskole.


Vi har et godt arbejdsmiljø, og vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i almen; både når nogle af vores elever er en del af almen-undervisningen, når vi arbejder sammen om vores fælles skoleplan og værdigrundlag, når vi afholder fællesarrangementer på skolen – f.eks. vores Stavnsholtuge – og ikke mindst, når der skal planlægges og afholdes quizaften, sommerfest, julefrokost og andre sociale arrangementer.


Vi leder efter dig, der kan sætte kryds ved følgende:

  • Er læreruddannet – gerne med bred undervisningserfaring fra indskolingen
  • Har erfaring med målgruppen eller specialundervisning i andre kontekster
  • Har erfaring med børn, der er sprogligt udfordrede
  • Sætter pris på et tæt samarbejde med leder, PPR og andre samarbejdsparter i og uden for skolen
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet med eleverne og deres forældre
  • Er en positiv og nysgerrig kollega, der sætter stor pris på det tætte samarbejde, der er i en gruppeordning såvel som på en stor skole med masser af liv og dejlige oplevelser på kryds og tværs


Yderligere oplysninger:


Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2016 – vi afholder samtaler senest mandag d. 24.

november, men gerne inden, hvis den rigtige ansøger er hurtig på aftrækkeren

Hvis du vil vide mere og/eller besøge skolen, så kontakt meget gerne afdelingsleder for

gruppeordningen Cecilia Lucia Fava på tlf. 72163967


Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes via linket

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men der er mulighed for en ansættelse på færre

timer.

Ansøgningsfrist søndag d. 23/11 25, men husk, at vi indkalder til ansættelsessamtaler løbende, så

lad os endelig høre fra dig


Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.


Job i Furesø? Kom og vær med!

I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Frist:
23/11/2025, 16:59
Stillingskategori:
Børn og unge
Afdeling:
Stavnsholt Børnemiljø
Kontaktperson:
Cecilia Fava


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!