Find Your Next Job
Indkøbskonsulent Til Køge Kommune
Posted on Dec. 10, 2024
- D85, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Har du flair for at indgå skarpe indkøbsaftaler under udbudsgrænsen? Kan du se dig selv som tovholder på vores SKI-aftaler? Og trives du med mindre ad hoc- og supportopgaver inden for e-handel, kontraktstyring og controlling?
Vi er på udkig efter en ny kollega, som trives med en hverdag med forskelligartede opgaver indenfor offentlige indkøb. Du kommer til at gøre en forskel for teamet og for brugerne af aftalerne, når du løser opgaverne, som sikrer, at indkøb kan ske korrekt og ligetil.
Du får først og fremmest ansvar for at stå for mindre indkøbsaftaler (markedsafdækning/ tilbudsindhentning/samhandelsaftaler) og SKI-aftaler (tilslutning, implementering og aftaledrift). I mindre grad vil du dog også skulle understøtte e-handel såvel som bidrage til controlling og kontraktstyring.
Hvem er du?
Vi ser allerhelst, at du har erfaring med at arbejde med indkøb i det offentlige, alternativt i en større privat organisation. Vigtigst er det dog, at vi kan overbevises om, at du er den helt rigtige til at indgå i teamet.
Du skal som minimum kunne sige ja til følgende:
- Har stærke kommunikationsevner
- Er selvstændigt anlagt, men trives også godt i samarbejder med nære kolleger såvel som leverandører, brugere, og i øvrigt
- Har sans for detaljerne
- Er skarp til at holde fokus og skabe overblik, selv når der er mange data eller opgaverne er mange
- Har flair for god kundeservice
- Er en habil IT-bruger
Desuden er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har praktisk erfaring med en eller flere af følgende:
- Tilbudsindhentninger, markedsafdækninger og samhandelsaftaler
- SKI-aftaler
- E-handelssystemet Tellis eller lignende, særligt den administrative del
- Indkøbsanalysesystemet KMD IA eller lignende
- Journalisering i eDoc eller lignende
- Kontraktstyring
- Controlling
Hvem er vi?
Du vil blive en del af Indkøb og Udbud, som er et team bestående af pt. fem skarpe udbudskonsulenter, en dygtig e-handelskoordinator og en engageret teamleder. Vi udarbejder, håndterer og rådgiver om indkøbsaftaler inden for varer- og tjenesteydelser, både over og under udbudsgrænserne, egne aftaler, SKI-aftaler og øvrige fælles indkøbsaftaler. Det er også os, som administrerer og rådgiver om e-handel via vores nye e-handels- og kontraktstyringssystem Tellis.
I teamet arbejder vi i øjeblikket på at styrke teamets rammer for faglig specialisering, herunder også med fokus på sikring af daglig drift. Vi har således redefineret rollerne i teamet, og i den sammenhæng har vi fremadrettet brug for en dedikeret indkøbskonsulent.
Kort sagt er vi et team i udvikling, hvorfor du også får mulighed for at præge din stilling og dine opgaver, så den passer til dig, din baggrund og din motivation.
Hvad tilbyder vi?
Sparring, vidensdeling, samarbejde og ikke mindst godt humør er vigtigt på vores kontor. Vi er en blandet sammensætning både baggrundsmæssigt, geografisk, aldersmæssigt og behovsmæssigt, men vi har det tilfælles, at vi interesserer os for hinanden og engagerer os – fordi vi ikke kan lade være!
Stillingen er på 37 timer, men som fleksibel arbejdstid. Du har rig mulighed for selvtilrettelæggelse af din hverdag og med mulighed for hjemmearbejde.
Vores kontor findes på Køge Rådhus med udsigt direkte ud til Torvet, i kort gåafstand fra både Køge Station og personaleparkeringen.
I øvrigt er der fri kaffe-, te- og frugtordning samt en alsidig kantine, som disker op med sæsonernes velsmagende frokostretter og torsdagskage til fornuftige priser.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chalotte Reeves Larsen, faglig koordinator og udbudskonsulent, på tlf. 40471525, dog kun til og med uge 51.
Ansøgningsfrist søndag d. 5. januar 2025.
Vi afholder 1. samtaler tirsdag d. 14. januar, evt. 2. samtale fredag d. 17. januar og med forventet tiltrædelse pr. 1. marts 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk.
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!