Find Your Next Job
Indkøbskoordinator Til P. Lindberg
Posted on Aug. 13, 2025
- Vejen, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Er du klar til at blive bindeleddet mellem vores produkter og vores kunder?
Har du sans for struktur, kommunikation og detaljer?
Vil du være en del af en moderne e-handelsvirksomhed
med stærke værdier og gode medarbejderfordele?
Et stærkt team og en virksomhed i vækst
Hos P. Lindberg bliver du en del af en udviklingsorienteret
e-handelsvirksomhed, der sælger udstyr og tilbehør til landbrugere, skovdyrkere,
hestefolk og haveejere i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.
Fra hovedkontoret i Vejen servicerer vi kunder i alle landene, og du vil som
Indkøbskoordinator spille en central rolle i værdikæden.
Du bliver en del af indkøbsafdelingen, hvor du får 10 engagerede kolleger.
Her er vi ikke blot optaget af gode handler – vi har også fokus på varestamdata,
brugsanvisninger og teknisk rådgivning.
Du får altså både faglig sparring og et stærkt fællesskab.
Du styrer varernes vej – fra tanke til lager
I stillingen som Indkøbskoordinator bliver din vigtigste opgave
at sikre, at alle processer i en vares rejse ind i P. Lindberg er fuldt ud
gennemført – struktureret, rettidigt og med blik for detaljerne.
Du får blandt andet ansvar for:
- Daglig kommunikation med leverandører og transportører
- Vareoprettelse, ordreplacering og opfølgning.
- Godkendelse af artwork, printfiler og manualer
- Kvalitetstjek og godkendelse af QC-rapporter
- Vedligehold af stamdata og varedisponering
- Intern koordinering med øvrige afdelinger
- Opfølgning på processer og dokumentation
Din hverdag vil være præget af samarbejde og et godt flow – du bliver en
nøgleperson, som holder styr på trådene mellem mange aktører og detaljer.
Vi tilbyder mere end bare en stilling
Hos os får du ikke blot en stol i Vejen – du bliver en del af en arbejdsplads
med fokus på trivsel, udvikling og sundhed. Vi tror på, at tilfredse
medarbejdere skaber de bedste resultater.
Du får blandt andet:
- Personalekøb og kantineordning
- Sundhedsordning og massageordning
- Aktiv personaleforening
- Overenskomstdækkede ansættelsesvilkår
- En virksomhed i konstant udvikling med korte beslutningsveje
Vi leder efter dig, der kan få tingene til at ske
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder struktureret, med sans for detaljer og evne til at prioritere
- Er koordinator med stort K, og sætter en ære i at have styr på detaljen
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Har erfaring fra en lignende stilling
- Har evt. en merkantil uddannelse i bagagen
- Trives med at tage ansvar – både alene og i samspil med andre
Klar til næste skridt?
Lyder dette som din næste udfordring? Så send din ansøgning og CV
via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Indkøbschef
Bo Bech Jørgensen på tlf: 2762 7471
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet
den rette – så vent ikke for længe.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
Løbende
Søg stilling via dette link:
https://www.p-lindberg.dk/om-os/jobs/?hr=show-job%2F269805%26locale%3Dda_DK
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!