Find Your Next Job

Inklusionspædagog Til Daginstitutionen Alderslyst

Posted on Nov. 28, 2024

  • Full Time

Inklusionspædagog Til Daginstitutionen Alderslyst

Daginstitutionen Alderslyst søger inklusionspædagog 37 timer fra 1. februar 2025.

Daginstitution Alderslyst består af fire børnehuse Børnehuset Engen, Børnehuset Søholt, Børnegården og Idrætsbørnehuset Nørrevænget. Vi arbejder med årsnorm som betyder at du har tid til andet arbejde. Til forberedelse og deltagelse i møder.

Er du optaget af børns deltagelsesmuligheder, kontekstens betydning for det gode børneliv? Kan du arbejde med en socialpædagogisk tilgang i en almen dagtilbud. Brænder du for pædagogisk udvikling? Så søg.

Børnehuset Søholt, Børnegården og Idrætsbørnehuset Nørrevænget får puljemidler fra ministeriet indtil udgangen af 2025. Det betyder, at vi har en højere normering i de tre børnehuse.

Vi har fokus på udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter kerneopgaven trivsel, udvikling og læring for alle børn.

Vi har deltaget i pilotprojektet om ”Stærke lokale børnefællesskaber – alle skal med” Vi er i gang med en meget spændende udvikling omhandlende kvalificering og organisering af det pædagogiske miljø, i alle vores børnehuse. Projektet er Nest-inspireret.

Med fokus på tre pejlemærker:

  • Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik
  • Børn er mere ens end de er forskellige
  • Børn gør det bedste de kan, lykkes de ikke er voksne, der skal gøre noget andet

Hvem er vi?

Vi ligger i et byområde med blandede bebyggelser, hvor der er mange forskellige kulturelle baggrunde. Det giver en meget bred vifte af opgaver inden for helt almindeligt trivsels- og læringsarbejde, det tværkulturelle, sprog og tværfaglige samarbejde.

  • Idrætsbørnehuset Nørrevænget har op til 60 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn
  • Børnehuset Søholt har op 40 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn
  • Børnegården har op til 33 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn
  • Børnehuset Engen har op til 15 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn

Inklusionspædagogen er ansat i det børnehus, som institutionslederen er tilknyttet, men har inklusionsopgaver i alle børnehuse i institutionen.

Målet for inklusionspædagogerne er, at:

  • Være medskaber af sammenhæng og helhed i inklusionsarbejdet
  • Understøtte en tidlig indsats
  • Være medskaber af et konstruktivt fag- og tværfagligt samarbejde
  • Skabe tilpas forstyrrelse i forhold til udvikling

Faglige kvalifikationer:

  • Har relevant uddannelse som inklusionsvejleder og/eller diplommoduler i inklusion
  • Har kendskab til pædagogiske teorier og forskning vedr. børns trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • kan inddrage analytiske overvejelser til formulering af og udvikling af inkluderende indsatser
  • Har kendskab til vejledningsteori- og metoder og kan anvende disse i praksis
  • Har gode IT-kundskaber
  • Har gode skriftlige evner
  • Kan formulere klare og tydelige handleplaner og udarbejde en DPU

Personlige kompetencer:

  • At kunne motivere og inspirere andre
  • Har en dialogisk tilgang i samarbejde med andre
  • Er empatisk og nysgerrig
  • Er fleksibel og evner at kunne begå sig i forskellige kulturer og miljøer
  • Evnen og lysten til at tilegne sig ny viden

Læs mere om os på https://alderslyst.silkeborg.dk

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte intuitionsleder Helle Nielsen på tlf. 2426 8747 samt aftal gerne et besøg.

Ansøgningsfrist søndag 5. januar 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!