Find Your Next Job
Jobcenter Varde Søger Rådgiver
Posted on Aug. 10, 2026
- Varde, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Jobcenter Varde søger rådgiver til Afdeling Unge
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for ledige unge mellem 18 og 29 år?
Jobcenter Varde er midt i en spændende proces, hvor beskæftigelsesreformen sætter retning for nye tilgange, som vi er i fuld gang med at omsætte til god faglig praksis. Skal du med?
Til Afdeling Unge søger vi en myndighedsrådgiver til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
I Jobcentret er vi ca. 120 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger. Som medarbejder i Afdeling Unge kommer du til at arbejde sammen med 12 kollegaer. Vores primære målgruppe er unge under 30 år, som modtager kontanthjælp.
Der er tale om en spændende stilling med primært myndighedsarbejde med særligt fokus på unge, som afslutter STU. Vi arbejder med fremskudt indsats, og et vilkår er, at vi ingen standardløsninger eller færdige pakker har. Hver borger er unik, og hvert forløb tilrettelægges individuelt.
Vi kan tilbyde dig et godt samspil med erfarne og engagerede kollegaer, som har fokus på tværgående samarbejde og sammentænkt indsats. Vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave.
Kerneopgaven i Jobcenter Varde er at sikre kommunens virksomheder kvalificeret arbejdskraft og hjælpe mennesker bedst muligt - uanset alder og funktionsniveau - til selvforsørgelse ud fra værdien om, at netop det giver livskvalitet. I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven, så vidt muligt, at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament.
Om dig:
- Din baggrund er socialrådgiver
- Du prioriterer og vægter borgeren som nærmeste samarbejdspartner med fokus på borgerens ressourcer frem for begrænsninger.
- Du kan indgå i tæt dialog med borgeren og udarbejde konkrete planer sammen med borgeren og andre relevante samarbejdspartnere eller virksomheder.
- Du har gerne erfaring med visitation af unge, opfølgning, henvisning til tilbud og afklaring af myndighedssager efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats samt STU-området
- Du arbejder støttende og med motiverende samtaler
- Du har gode samarbejdsevner og mestrer tværfaglig dialog og samarbejde, både internt og eksternt
- Du kan beskrive og dokumentere på et skriftligt højt niveau
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med klare værdier og mål
- Mulighed for at tænke ud af boksen
- Godt arbejdsmiljø og en stærk kultur for sparring, refleksion og udvikling
- Høj faglighed
- Dygtige og engagerede kollegaer
- Flekstidsordning
- Mulighed for hjemmearbejde om fredagen
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse skal straffeattest afleveres.
Ansøgningsfristen er onsdag den 26. august 2026
Samtalerne afholdes i den 7/9 2026.
For nærmere oplysninger kan afdelingsleder Mette Plauborg kontaktes på tlf. 23848941 eller på mail: mepl@varde.dk
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!