Find Your Next Job
Jobvejleder Til Jobvejledning Nord - Hk Midtvest
Posted on July 7, 2025
- Viborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Brænder du for vejledning og karriererådgivning af høj kvalitet, der giver vores medlemmer et godt afsæt til det næste job? Har du lyst til at være en del af et stærkt team, der har fokus på professionel vejledning, udvikling og høj medlemstilfredshed? Så tilbyder vi en spændende mulighed for at arbejde med relevant og effektfuld beskæftigelsesindsats.
Jobbet
Som vejleder hos os spiller du en afgørende rolle i at støtte vores jobsøgende medlemmer på deres vej mod beskæftigelse.
Din indsats i de første tre måneder af medlemmets ledighedsperiode er afgørende for at sikre en smidig overgang fra ledighed til job. Derfor er din primære opgave at fungere som personlig vejleder og opbygge en stærk relation til hvert enkelt medlem.
Rammerne inkluderer både lovbestemt vejledning og jobrettet sparring, baseret på medlemmernes individuelle behov og ønsker. Din kontakt med medlemmerne vil være både personlig, telefonisk eller virtuelt. Det er essentielt, at vores vejledning og rådgivning er praktisk anvendelig og skaber målbare resultater.
Dine kompetencer
Du har erfaring med jobvejledning og har måske arbejdet i et lignende job. Du har en relevant uddannelse inden for området.
Du forstår at motivere og inspirere medlemmet til nye jobveje. Du har indgående erfaring med at afholde jobrettede samtaler, hvor der tages udgangspunkt i medlemmets ønsker, behov og ressourcer. Du er enten uddannet i eller har stiftet bekendtskab med ”Den Motiverende Samtale” (MI) som samtaleredskab. Hvis du ikke i forvejen er uddannet i MI, skal du være indstillet på at gennemføre selvstudie og kursus i metoden.
Du kender til de uddannelser HK dækker og kan rådgive om relevant efter- og videreuddannelse til medlemmerne. Du har desuden kendskab til lovgivningen om beskæftigelsesindsatsen og arbejdsløshedsforsikring.
Det er vigtigt for din succes i jobbet, at du
- er komfortabel med at vejlede og rådgive både personligt, virtuelt og telefonisk
- kan lide at kommunikere på både dansk og engelsk
- er bevidst om din rolle som både myndighed, videns person og facilitator og at der kræves dokumentation og notat i dit arbejde
- kan trives med, at det meste af din kalender planlægges for dig af vores bookingenhed med indlægning af samtaler, møder og vagter
- kan fungere med forskellige arbejdssteder
Du har et smittende engagement og tilgår generelt dine opgaver med entusiasme og handlekraft. Som person søger du relationer - både hvad angår kolleger og samarbejdspartnere, men du trives også med at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Trods det, at to samtaler sjældent er ens, formår du at arbejde struktureret og sikre, at rammerne er på plads.
Og så udviser du stolthed over at være en del af HKs a-kasse.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig ansættelse i en afdeling med motiverede, kompetente og engagerede kolleger, hvor I nogle dage arbejder tæt på hinanden og andre er på egen hånd i lokalafdelinger. Vi har en uformel omgangstone og sætter også pris på lidt sjov i hverdagen.
Vi prioriterer din faglige og personlige kompetenceudvikling højt, og sørger selvfølgelig for, at du er godt klædt på til jobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge inkl. pauser, og placeres mellem kl. 8.00 og 17.00 på alle hverdage efter en nærmere fastlagt plan.
Du ansættes efter gældende overenskomst, som giver dig en række ekstra goder som f.eks. fuldt arbejdsgiverbetalt pension, særligt feriegodtgørelse og attraktiv valgfrit-element, der giver dig en opsparing, du f.eks. kan bruge på ekstra frihed, løn eller pension.
Stillingen er fysisk placeret i Viborg og Holstebro (MidtVest). Derudover skal du indgå i fællessamtaler med jobcentrene samt i bemandingen af vores lokalkontorer efter behov. Da vi dækker et større geografisk område, skal du have egen bil til rådighed.
Tiltrædelse
1. oktober 2025
Sådan søger du
Ansøgningsfrist er torsdag den 14. august 2025, kl. 12.00.
Send din ansøgning med CV.
Vi forventer at udvælge kandidater fredag den 15. august 2025, og herefter afholde samtaler fredag den 22. august 2025 i vores lokaler i Viborg.
Yderligere oplysninger
Jobvejledning afholder de lovpligtige samtaler med ledige medlemmer i JV Nord. Der holdes samtaler ud fra konceptet ”Den motiverende samtale” (MI). Vi giver generel a-kasserådgivning ved personligt fremmøde og via telefonen og rådgiver bl.a. om uddannelse & kompetenceudvikling, jobsøgning & karriereudvikling.
Nærmere oplysninger om jobbet som Jobvejleder til Jobvejledning Nord kan indhentes hos fagchef Karina L. Løvendahl på tlf. 2046 6334 eller hos jobvejleder Lisa Thorsager på tlf. 3364 1232.
Vil du være med?
Hvis du brænder for at blive vores nye kollega, glæder vi os til at høre fra dig.
-
Jobvejledning Nord i HK a-kasse består geografisk af områderne Nordjylland, MidtVest og Østjylland.
HK MidtVest, hvor stillingen er fysisk forankret, er en fagforening og et fagligt fællesskab på omkring 17.000 medlemmer, som har valgt os til og er glade for fællesskabet hos os. Vi har kontorer i Herning, Viborg, Skive, Holstebro og Nykøbing Mors.
Vores opgave er at udvikle faget, skabe de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår og varetage vore medlemmers interesser. Det er en mission, vi kun kan løfte sammen. Sammen er du stærkere.
HK MidtVest er områdets største fagforening og dækker Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer, Skive, Morsø og Viborg Kommuner.
Mød nogle medarbejdere i HK: Mød en HK-medarbejder - HK
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!