Find Your Next Job

DSB logo DSB

Juniorkonsulent Til Arbejdsmiljø (Studerende)

Posted on Jan. 26, 2026

  • Part Time

Juniorkonsulent Til Arbejdsmiljø (Studerende) job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Kunne du tænke dig et alsidigt studiejob, hvor du blandt andet arbejder med arbejdsmiljø, adfærd og kultur samt opdatering af interne retningslinjer?

Start din karriere hos os

Som Juniorkonsulent i Arbejdsmiljø bliver du en del af et engageret team, der arbejder med fysisk og psykisk arbejdsmiljø, adfærd og kultur, ledelsesstøtte og rådgivning.

Du får kendskab til og kompetencer inden for arbejdsmiljøområdet, og bidrager til løsninger der gør en reel forskel for DSB’s medarbejdere.

”Det bedste ved at arbejde ved DSB er, at man bliver inviteret indenfor af kollegaer og ledere. Vi taler om tingene, hjælper hinanden og arbejder sammen. Forskelligheder er en fordel hos os, da vi kan bruge nye øjne på en opgave og måske opnå et endnu bedre resultat.”

Fortæller din nye kollega, Rolf

Mød dit nye team i Arbejdsmiljø

Vi er 15 medarbejdere, heraf fire elever, som arbejder fra hovedkontoret i Høje Taastrup.

Sammen har vi ansvaret for de overordnede tværgående rammer og retning for arbejdsmiljøarbejdet i hele DSB.

Du får mulighed for at være en del af en vigtig opgave med at skabe en bæredygtig arbejdsmiljøkultur, der kan bære ambitionen om nul ulykker.

Hos os er plads til læring, udvikling og samarbejde i en hverdag, hvor vi engagerer os i det vi laver. Vi går på arbejde for at gøre en forskel og løfter opgaverne i fællesskab.

Hvad skal du lave?

Vi forestiller os, at du arbejder ca. 10-15 timer ugentligt. Vi planlægger din arbejdstid sammen og tager hensyn til dine eksamensperioder m.m.

Du får tilbudt et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejde. Du kan også bruge togkortet i din fritid.

Som juniorkonsulent i vores arbejdsmiljøteam vil du få et alsidigt studiejob med mange forskelligartede opgaver og en bred kontaktflade på tværs af forretningen, som vi betragter som vores kunder.

Du bliver grundigt introduceret til vores systemer og arbejdsgange, så du bliver godt klædt på til arbejdet.

Et eksempel på en typisk arbejdsdag som juniorkonsulent kan være, at du starter dagen med et check-in møde med din primære ansvarlige i teamet. Her gør I status på igangværende opgaver og planlægger næste uges opgaver.

Herefter kan du fx bruge formiddagen på at opdatere interne arbejdsmiljøretningslinjer og følge op på risikovurderinger og handleplaner. Efter frokost kan der være behov for din hjælp til at assistere med materiale til en arbejdsmiljøaudit eller opdatering af vores lovdatabase.

Dine opgaver bliver blandt andet

Støtte til kemikaliestyring
Støtte til projekt ” bæredygtig arbejdsmiljøkultur”
Vedligeholdelse af arbejdsmiljøledelsessystemet
Opdatering af interne retningslinjer og lovdatabase
Hvem er du?

Du er i gang med en bachelor eller lige begyndt på din kandidatuddannelse – måske inden for ingeniørfaget, naturvidenskab eller en merkantil uddannelse, men vi er også åbne for, at du studerer et andet relevant fag.

Det er vigtigt, at du er nysgerrig på at udforske nye perspektiver og løsninger. Du stiller gerne spørgsmål ved det eksisterende og foreslår nye metoder.

Vi søger også en person, der har lyst til at samarbejde og bidrage positivt i tværfaglige sammenhænge.

Vi leder efter en studerende, som arbejder struktureret og er dygtig til at arbejde med data.

Hvad tilbyder DSB?

Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

Udvikling af dine evner og færdigheder
Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
Gratis transport med DSB
Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
Ansættelse efter gældende AC-overenskomst (mellem Akademikerne og DSB)

Læs mere om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 17. februar 2026.

Vi holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Upload motiveret ansøgning, CV og gyldig studiedokumentation.

Hvis du går hele vejen, kan du forvente 1-2 samtaler - evt. med en case til en af samtalerne.

Spørgsmål? Ring til Magdalena Hoskin på tlf. 24682453.

#LI-Hybrid
#LI-LM1

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!