Find Your Next Job

DSB logo DSB

Juniorkonsulent Til Legal Management (Stud.Jur./Stud.Merc.Jur)

Posted on Jan. 19, 2026

  • Part Time

Juniorkonsulent Til Legal Management (Stud.Jur./Stud.Merc.Jur) job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Drømmer du om at arbejde med jura og contract management i praksis, og vil du være med til at gøre en forskel for fremtidens togtrafik i Danmark? Vil du samtidig være en vigtig aktør i store projekter hos DSB?

Forestil dig en hverdag, hvor du fortolker kontrakter, bistår med udbudsprocesser og dykker ned i spændende juridiske problemstillinger!

Start din karriere hos os

Vi arbejder med at anskaffe nyt togmateriel og bygge nye værksteder til vedligeholdelse – alt sammen for at fremme den grønne omstilling i Danmark.

Hertil søger vi to juridiske juniorkonsulenter (studenter). Du vil få praktisk erfaring med bl.a. aftaleret, entrepriseret og udbudsret i komplekse kontraktforhold, alt imens du bliver en del af et engageret og professionelt team.

Mød dit nye team i Legal & Commercial Contract Management

Du bliver en del af Legal & Commercial Contract Management-afdelingen, hvor vi er ca. 40 kollegaer, der alle er tilknyttet et af vores store programmer i DSB.

Vores afdeling er præget af diversitet – både når det kommer til nationaliteter, uddannelsesmæssige baggrunde og erfaringer. Hos os finder du alt fra nyuddannede talenter til erfarne specialister, der alle er klar til at byde dig velkommen og dele deres viden.

”Det spændende ved arbejdet med DSB’s store bygge- og anskaffelsesprojekter er blandt andet muligheden for samarbejdet med projektets mange fagligheder, der giver en hel anden forståelse for det faglige indhold i opgaverne. Derudover er stemningen uformel og uhøjtidelig, og vi lægger stor værdi i, at det skal være både udviklende, udfordrende og sjovt at komme på arbejde”

Fortæller Helene Nederbye Spendrup, som er jurist på ”Nye Værksteder”.

Legal & Commercial Contract Management-afdelingen består af tre teams, hvor du bliver en del af "Legal Management" sammen med seks andre jurister og to juridiske juniorkonsulenter.

Vi værdsætter en moderne læringskultur med fokus på samarbejde, videndeling og feedback, og du vil have rig mulighed for faglig udvikling.

Hvad skal du lave?

Som juridisk juniorkonsulent i Legal Management bliver du en vigtig del af arbejdet med jura og contract management på et af to projekter.

Projektet "Nye Vogne" omfatter samarbejdet med vores spanske leverandør Talgo, hvor du vil være med til at sikre, at nye vogne til international trafik bliver leveret som aftalt.

Projektet "Nye Værksteder" indebærer samarbejde med entreprenører og rådgivere, hvor du vil være med i processen omkring opførelsen af nye, moderne værksteder til vedligeholdelse af det kommende togmateriel.

Du vil være fast tilknyttet et af de to projekter og arbejde tæt sammen med vores juridiske kollegaer og contract managers.

En typisk dag starter måske med, at du gennemgår og fortolker en kontraktbestemmelse. Derefter undersøger du relevant praksis om et konkret juridisk spørgsmål og laver en skriftlig opsummering til din kollega.

Efter frokost kan du bruge tid på at assistere med opgaver i vores Contract Lifecycle Management-system, hvor du bidrager til styringen og vedligeholdelsen af kontrakter. Sidst på dagen holder du møde med din kollega og får feedback på en tidligere opgave.

Dine opgaver kunne f.eks. bestå i

Fortolkning af kontrakter og udarbejdelse af udkast til notater, breve, kontraktdokumenter og præsentationer
Bistand til udbudsprocesser og sikring af overholdelse af udbudsregler efter kontraktindgåelse
Undersøgelse af relevant praksis
Assistere med kontraktstyring i vores Contract Lifecycle Management-system

Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15 timer ugentligt fordelt på to arbejdsdage. Vi planlægger din arbejdstid sammen og tager hensyn til dine eksamensperioder m.m.

Er det dig, vi leder efter?

Du er jurastuderende (stud.jur) eller erhvervsjuridisk studerende (stud.merc.jur). Vi forestiller os, at du er på sidste del af bacheloruddannelsen eller i gang med din kandidat.

Du skal begå dig godt både på dansk og engelsk og være klar til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.

Derudover lægger vi vægt, på at du

har godt tag i den grundlæggende juridiske metode.
arbejder metodisk med problemstillinger, så projektet får det bedste beslutningsgrundlag i en given sag.
har kendskab til udbudsret, entrepriseret, kontraktret og længerevarende kontraktforhold.

Vi forventer, at du er nysgerrig på nye perspektiver og løsninger, og at du ønsker at bidrage med eventuel ny viden fra studiet.

Hvad tilbyder DSB?

Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

Udvikling af dine evner og færdigheder
Fleksible arbejdstider
Gratis transport med DSB
Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
Ansættelse efter gældende AC-overenskomst (mellem Akademikerne og DSB)

Læs mere om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu

For at komme i betragtning til stillingen skal du være studieaktiv på en akademisk uddannelse og indskrevet på et universitet.

Ansøgningsfristen er d. 03. februar 2026.

Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning (evt. som en kort video), studiedokumentation og karakterudskrift eller eksamensbevis.

Spørgsmål? Ring til Charlotte Bagger, Manager of Legal Management på tlf. 24 68 41 72.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente 1-2 samtaler - evt. med en faglig case til en af samtalerne.

#LI-AC1
#LI-Hybrid

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!