Find Your Next Job
Kan Du Få Børn Til At Tro På, At De Kan? Bliv Lærer I Indskolingen På Syvstjerneskolen
Posted on June 26, 2026
- D84, Denmark
- No Salary information.
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
De første skoleår sætter spor.
Det er her, børn opdager, om matematik er spændende. Om skolen er et sted, hvor de hører til. Om de tør række hånden op, prøve igen og tro på, at de kan.
Derfor søger vi en lærer, der har lyst til at være med til at skabe netop de oplevelser.
Vi søger en engageret kollega til et barselsvikariat fra den 15. august 2026 eller hurtigst muligt derefter frem til den 30. juni 2027 – med mulighed for forlængelse.
Du bliver en del af vores indskoling på Lillestjernen, som er en selvstændig matrikel for 0.-2. årgang. Her arbejder lærere, pædagoger og ressourcepersoner tæt sammen om at skabe trygge læringsmiljøer, hvor alle børn oplever, at de har en plads i fællesskabet.
Dine primære undervisningsopgaver vil være:
- Matematik i to 1. klasser
- Matematik i en 2. klasse
- Idræt på 1.-2. årgang
- Natur/teknologi på 1.-2. årgang
Hos os møder du en skole med et tydeligt ståsted
På Syvstjerneskolen tror vi på, at børn lærer bedst, når de oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet.
Vi arbejder med pædagogisk værtskab og et fællesskabsorienteret børnesyn. Det betyder, at vi tager ansvar for de rammer, vi skaber, og for de deltagelsesmuligheder, vi giver børnene – både fagligt, socialt og menneskeligt.
På Lillestjernen er hverdagen blandt andet kendetegnet ved:
- pædagogisk værtskab, low arousal og en anerkendende tilgang
- fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn
- tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og ressourcepersoner
- professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler undervisningen sammen.
Vi er ambitiøse på børnenes vegne, men vi tror ikke på, at man lykkes alene. Derfor prioriterer vi samarbejde, refleksion og hjælpsomme kolleger.
Hvem er du?
Du er først og fremmest en lærer, der holder af at være sammen med børn.
Du møder eleverne med ro, varme og tydelighed. Du kan skabe en undervisning, hvor børn bliver nysgerrige, oplever succes og får lyst til at deltage.
Du ved, at klasseledelse handler om meget mere end struktur. Det handler om at skabe et fællesskab, hvor alle børn oplever, at de hører til, og hvor læring kan vokse.
Vi håber desuden, at du:
- er læreruddannet med linjefag eller stærke kompetencer i matematik
- har lyst til at undervise i idræt og natur/teknologi
- ser teamsamarbejde som en styrke
- er nysgerrig på egen praksis og bidrager aktivt til fællesskabets udvikling.
Vi hører meget gerne fra både nyuddannede og erfarne lærere. Det vigtigste er ikke, hvor længe du har været lærer – men hvordan du er lærer.
Hvad kan du forvente af os?
På Syvstjerneskolen bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og dannelse går hånd i hånd.
Vi tilbyder blandt andet:
- engagerede kolleger, der hjælper hinanden
- en ledelse, der prioriterer sparring, psykologisk tryghed og professionel udvikling
- en skole med fokus på både faglighed, trivsel og stærke børnefællesskaber
- tæt samarbejde med pædagoger og ressourcepersoner
- en arbejdsplads tæt på Hareskoven og Furesøen, som giver fantastiske muligheder for udeundervisning.
Praktisk information
- Barselsvikariat på fuld tid
- Ansættelse fra 15. august 2026 eller hurtigst muligt derefter
- Ansættelse til 30. juni 2027 med mulighed for forlængelse
- Ansøgningsfrist: fredag den 7. august 2026
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!