Find Your Next Job

Kantineleder Og -Medarbejdere På Bagsværd Skole

Posted on July 11, 2025

  • Full Time

Kantineleder Og -Medarbejdere På Bagsværd Skole

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Skab måltider med mening og vær med i et unikt gratis skolemadsprojekt på Bagsværd Skole.

Vil du være med til at give børn et sundt og lækkert måltid midt i skoledagen og sikre et trygt og hyggeligt måltidsfællesskab?
Bagsværd Skole er udvalgt til Børne- og Undervisningsministeriets 4-årige forsøgsordning , hvor alle skolens elever på mellemtrinnet får gratis frokost . Vi søger en dygtig kantineleder og kantinemedarbejdere, som sammen vil stå for den daglige madproduktion og skabe gode rammer om et sundt måltid i børnehøjde. I vil være med til at forme og drive en skolekantine med høje ambitioner – både fagligt og socialt. Skolen er bygget i 2013 og indeholder i forvejen et veludstyret produktionskøkken.

Alle stillinger er projektansættelser i 4 år , men der kan være mulighed for fastansættelse i Gladsaxe Kommune efter projektets afslutning .

Vi tilbyder dig:
  • En vigtig rolle i en spændende forsøgsordning med fokus på gratis, sund og bæredygtig skolemad
  • Et tæt samarbejde med skolens ledelse, personale og elever
  • En hverdag, hvor du kan gøre en forskel for børn og unges madvaner
  • En arbejdsplads, hvor FN’s verdensmål og økologi er integreret i hverdagen
  • Projektansættelse i 4 år med opstart 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt derefter

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har en relevant faglig uddannelse (fx kok, professionsbachelor, ernæringsassistent, cater, eller lign.)
  • Brænder for at lave sund, varieret og velsmagende mad
  • Har styr på egenkontrol, madplanlægning og arbejdstilrettelæggelse
  • Trives med mange børn omkring dig og har lyst til at indgå i skolens hverdag og traditioner
  • Har fokus på høj hygiejne, bæredygtighed, økologi og madglæde
  • Som leder: Har overblik, handlekraft og evne til at motivere og lede et lille team
  • Har lyst til at involvere elever i køkkenets dagligdag – fx via madværksteder og frivillige opgaver
  • Har lyst til at samarbejde med elevrådet og skolens lærere om madkultur og sunde vaner
  • Har erfaring med Fødevarestyrelsens kostråd og Økologisk Spisemærke (krav om 80%)

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn.

Ansættelsesstart 1. oktober 2025

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingerne kan du henvende dig til skoleleder Jesper Friis på telefon 23 34 57 82 i perioden 4. -15. august 2025.

Frist
Ansøgningsfristen er søndag den 17. august 2025 klokken 23.59.

Vi holder første runde ansættelsessamtaler mandag 25. august 2025 og en eventuel anden runde samtaler torsdag den 28. august.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien .

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!