Find Your Next Job
Kapacitetscenter Manager Til Hjulkøretøjer Under 3.500 Kg
Posted on Aug. 6, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du stå i spidsen for et kapacitetscenter med ansvar for en bred og vigtig køretøjsportefølje, der understøtter Forsvarets, Hjemmeværnskommandoen og Beredskabsstyrelsens daglige og fremtidige opgaveløsning? Har du stærke ledelsesevner, strategisk udsyn og evnen til at skabe retning i et komplekst område med mange brugere og aktører? Så er stillingen som Kapacitetscenter Manager måske noget for dig.
Om os
Kapacitetscenter Hjulkøretøjer er en del af Forretningsområde Køretøjer i Landdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Kapacitetscenteret har ansvar for hjulkøretøjer under 3.500 kg og understøtter behov fra alle myndigheder, på tværs af Forsvarsministeriets område samt Beredskabsstyrelsen. Porteføljen spænder bredt og omfatter køretøjer, der anvendes til mange forskellige operative, administrative og specialiserede formål. Området er kendetegnet ved en stor eksisterende materielportefølje, mange brugere, og samarbejdsflader, samt et betydeligt behov for både stabil daglig drift og langsigtet strategisk udvikling.
Kapacitetscenteret er organiseret i kapacitetsteams og et driftselement. Kapacitetsteamsene har kapacitetsansvaret og består af systemansvarlige, der understøttes af tekniske sagsbehandlere med solid erfaring fra Forsvarets vedligeholdelsestjeneste. Driftselementet understøtter den daglige drift af køretøjerne og har tæt kontakt med Forsvarets driftskontorer og værksteder.
Om stillingen
Som Kapacitetscenter Manager får du det samlede ansvar for at lede kapacitetscenteret og sikre sammenhæng mellem daglig drift, strategisk udvikling, økonomi, anskaffelser, teknisk sagsbehandling og brugernes behov. Stillingen kræver, at du kan skabe retning gennem andre fagligheder. Du skal ikke selv være den tekniske specialist, men du skal kunne lede specialister, prioritere opgaver, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at kapacitetscenterets samlede indsats understøtter både den daglige materieldrift og den langsigtede udvikling af området.
Du får ansvar for materiellet gennem hele livscyklussen — fra idé, behovsafdækning og anskaffelse til implementering, driftsunderstøttelse og bortskaffelse.
En væsentlig del af opgaven er at balancere den daglige driftsunderstøttelse, med den strategiske udvikling og udskiftning af køretøjsporteføljen. Samtidig skal du sikre tydelige prioriteringer, en robust opgavefordeling og stærke samarbejdsrelationer til de mange myndigheder, brugere og øvrige samarbejdspartnere i såvel industrien som internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
- lede og udvikle kapacitetscenteret og dets medarbejdere
- sikre det samlede materielansvar for hjulkøretøjer under 3.500 kg
- skabe balance mellem daglig drift, strategisk flådeudvikling og langsigtet kapacitetsplanlægning
- prioritere opgaver, ressourcer og indsatser i et område med mange brugere og interessenter
- sikre professionel økonomistyring, leverandørstyring og kontraktuel opfølgning
- understøtte anskaffelser, implementering, drift og bortskaffelse af materiel
- sikre sammenhæng mellem operative behov, tekniske forhold, økonomi og materieldrift
- vedligeholde og udvikle stærke samarbejdsrelationer på tværs af myndigheder, driftsmiljøer og fagområder
- bidrage til den samlede ledelse og udvikling af Forretningsområde Køretøjer
Om dig
Du er en stærk lederprofil, der kan skabe retning, følgeskab og struktur i et komplekst materielområde. Du evner at lede gennem andre fagligheder og har forståelse for, at Kapacitetscenter Managerens opgave ikke er at løse de tekniske detaljer, men at sætte retning, skabe prioritering og sikre, at de rette kompetencer bringes i spil.
Du har en relevant akademisk baggrund og beviselig ledelseserfaring af større sagsområder.
Du har blik for både drift og strategi. Du forstår vigtigheden af høj operativ rådighed og effektiv daglig understøttelse, men du kan samtidig fastholde en langsigtet retning for udvikling, udskiftning og modernisering af køretøjsporteføljen.
Du er god til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer. Det er afgørende, fordi området understøtter mange forskellige behov og kræver tæt dialog med myndigheder, brugere, leverandører og interne samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du:
- kan prioritere i et område med høj kompleksitet og mange parallelle opgaver
- har forståelse for materieldrift, økonomi, anskaffelser og livscyklusstyring
- kan skabe retning gennem specialister og tekniske medarbejdere
- har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag og fastholde fremdrift
- kan balancere daglig drift, strategisk udvikling og personaleledelse
- har forståelse for Forsvarets behov og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses rolle som materielansvarlig myndighed
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt såvel som militært.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Forretningsområde Køretøjer, oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen på telefon 3041 0279.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.
Ansøgningsfristen er den 15. september 2026, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og senest i den efterfølgende uge.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og gerne inden den 1. december 2026.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!