Find Your Next Job

Kaserneforvalter Med Gode Driftskoordinationsegenskaber Til Etablissementspartnerelement Ved Beredskabsstyrelsen I Haderslev

Posted on June 23, 2025

  • Full Time

Kaserneforvalter Med Gode Driftskoordinationsegenskaber Til Etablissementspartnerelement Ved Beredskabsstyrelsen I Haderslev

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Er du både en praktisk og administrativ driftskoordinator med menneskelig forståelse, der kan håndtere mange opgaver samtidig, og kan tage arbejdstøjet på, hvis det kniber i driften?

Så er denne stilling måske noget for dig.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder, hvor vi skal sikre en bedre lokal tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet ansvaret for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet.

Vi håndterer alle spørgsmål, forespørgsler eller forhold, som relaterer sig til Facility Management og til det at administrere faciliteterne lokalt.

Etablissementspartnerelement ved Beredskabsstyrelsen består i øjeblikket af en leder, en næstkommanderende, 7 administrative medarbejdere og 20 ejendomsserviceteknikere. Alle har en baggrund inden for administration, ejendomsservice, bygningsvedligehold eller tekniske installationer.

Vi er i partnerelementet fordelt ud på 8 af Beredskabsstyrelsens etablissementer, som geografisk er fordelt i hele landet. På trods af dette, arbejder alle for at sikre en ensartet, lokal og god service til vores brugere.

Om stillingen

Du vil være en del af det koordinerende team, der sikrer, at ovennævnte samlede ydelse bliver udført.

Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere i hele landet være følgende:

  • Koordinering af udførelse af indkomne opgaver samt opgaver i årshjul
  • Føre tilsyn og kvalitetssikring
  • Have kontakt til eksterne leverandører
  • Ad-hoc opgaver i driften
  • Oprettelse af miniudbud m.m.

Der vil være rejseaktivitet til alle etablissementer, men dit daglige tjenestested vil være i Haderslev. Langt størstedelen af dit arbejde vil være i Haderslev og Tinglev.

Ligeledes vil du som bidragsyder, blive involveret i projektopgaver, inden for både nybyggeri og centralt koordineret bygningsvedligehold på etablissementerne.

Du skal således forvente, og kunne trives i en varieret hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kolleger, eksterne leverandører, projektledere med videre.

Det er ønskeligt, at du har kendskab til Forsvarsministeriets koncern, herunder Forsvarets organisation og struktur, offentlig forvaltning i almindelighed og Forsvarets forvaltningspraksis.

Om dig

  • Du trives i at samarbejde med mange mennesker i flere forskellige arbejdsgrupper
  • Du er imødekommende og venlig
  • Du har fokus på resultater og deadlines, samt ser optimeringer og forandringer som en integreret del af arbejdet
  • Du finder glæde i et intensivt arbejdsmiljø, hvor din spontanitet i tilpasning til nye situationer stråler igennem
  • Du kan håndtere flere opgaver samtidig
  • Du har en teknisk forståelse og måske kendskab til bygningsmasse
  • Du har grundlæggende viden inden for bygninger og areal

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Grundløn for en kaserneforvalter er kr. 30.028,33,-.

Arbejdsstedet er i Haderslev og så køres der i tjenestebil til Tinglev.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Etabpartnerelement ved Beredskabsstyrelsen Camilla Villumsen på telefon 4132 4879, eller næstkommanderende Birthe Christensen på telefon 7281 3676.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause og ansættelsen er pr. 1. august 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 7. juli 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablissements- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.


Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!