Find Your Next Job

Kirkegårdsassistent Søges Til Varde Kirkegårde

Posted on Oct. 4, 2025

  • Varde, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Kirkegårdsassistent Søges Til Varde Kirkegårde

Tailor Your Resume for this Job


Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Kirkegårdsassistent søges til Varde Kirkegårde

Varde Kirkegårde søger en engageret kirkegårdsassistent med tiltrædelse snarest muligt.

Om stillingen:
Kirkegårdsassistenten påtænkes i samarbejde med Kirkegårdslederen at skulle varetage den daglige drift af Arnbjerg kirkegård, Østerlund kirkegård, Den Gamle kirkegård og 3 præstehaver samt grøntareal i forbindelse med Kirkens hus. Stillingens arbejdsfordeling påtænkes delt mellem kirkegårdskontoret (administrative opgaver) og kirkegården (gartneropgaver). Kirkegårdsassistenten refererer til og indgår i et tæt samarbejde med Kirkegårdslederen, som har det overordnede personale- og driftsansvar for alle kirkegårdene.

Arbejdsopgaver:

  • Administrativt arbejde i kirkegårdssystemet Brandsoft

  • Besvarelse/servicering af borgerhenvendelser

  • Renholdelse og vedligeholdelse af gravsteder samt resten af kirkegården, herunder beskæring, grandækning, hækklipning og forefaldende arbejde

  • Udplantning af årstidens blomster

  • Begravelser og urnenedsættelser

  • Planlægning og koordinering af arbejdet på kirkegården i samarbejde med kirkegårdslederen

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med administrativt arbejde eller lyst til det

  • Har erfaring med kirkegårdsdrift eller drift af andre grønne arealer

  • Er uddannet gartner/anlægsgartner eller erfaring inden for faget

  • Kan arbejde selvstændigt, har lyst til at indgå i et team og har gode samarbejdsevner

  • Har ordenssans

  • Har kørekort

  • Er mødestabil og har en god fysik

  • Har et godt humør og taler dansk

  • Er parat til at møde mennesker på kirkegården, både i sorg og glæde

Vi kan tilbyde:

  • Et job med stor grad af selvstændighed med et alsidigt ansvarsområde

  • Gode og engagerede kollegaer. Du bliver del af en medarbejdergruppe på kirkegården på i alt 13 personer + kirkegårdslederen

  • Muligheden for at være med til at præge Varde Sogns Kirkegårdes fremtidige udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker som kirkegårdsassistent i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 for kirkegårdsledere, store administrationschefer, og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10’s forhandlingsområde. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

FDK - Foreningen af Danske Kirkegårdsledere er forhandlingsberettiget fagforening.

Årslønnen er 322.500 kr. i 2012 niveau, svarende til 397.673 kr. i 2025 niveau. Derudover kan der i forbindelse med ansættelsen ske en lønforhandling (kvalifikations- og funktionstillæg).

Ansættelsen vil være omfattet af prøvetid på 3 måneder. Ansøgere må være indstillet på at der kan indhentes referencer.

Ansøgningsfrist:
Da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, afholder vi holder løbende samtaler.
Send din ansøgning med relevante bilag så hurtigt som muligt på peb@varde-kirke.dk.

Yderligere information:
Spørgsmål vedrørende stillingen, kan stiles til Kirkegårdsleder Poul Erik Bredal, 24 80 97 17 eller peb@varde-kirke.dk.


Vigtige datoer

Oprettelse: 1. okt. 2025

Ansøgningsfrist: 25. okt. 2025



Kontaktperson

Poul Erik Bredal

Hovednummer: 24809717

Email: peb@varde-kirke.dk



Arbejdsgiver

Varde Kirkegårde

Lundvej 12

6800 Varde


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!