Find Your Next Job

Kirketjener Til Ørestad Sogn (Barselsvikariat)

Posted on Sept. 8, 2025

  • Full Time

Kirketjener Til Ørestad Sogn (Barselsvikariat)

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Er du Ørestad kirkes nye ansigt udadtil og trives du med mange praktiske opgaver?

Så er det netop dig vi søger til et vikariat som kirketjener ved kirken i Ørestad i perioden 1.12.2025-1.11.2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Sognet har to fastansatte kirketjenere. Kirketjenerne er sideordnede ansatte og udfører og fordeler arbejdsopgaverne mellem sig, så alle opgaver i sognet kan løses dagligt, under ferie, sygdom og andet fravær efter nærmere aftale med administrationschefen.

Dine opgaver og erfaring

Du er med til at sikre at kirken altid fremstår indbydende og velfungerende. Dine opgaver består i at forberede og servicere ved de mange møder, arrangementer og handlinger/gudstjenester, og i praktisk vedligeholdelse og rengøring i og ved kirken, kirkekontor og sognegård på Robert Jacobsens Vej. Interesse for det kirkelige arbejde, fleksibilitet og gode samarbejdsevner kan gøre stillingen som kirketjener interessant at varetage.

Vi forventer, at du er motiveret for arbejdet, kan tage fat og har lyst til samarbejde. Du skal tage selvstændigt ansvar for opgaverne og udføre dem i samarbejde med andre. Du skal være imødekommende og hjælpsom over for de aktive i kirken og over for de mange brugere, som besøger kirkens lokaler.

Det er en fordel (men ikke en betingelse), hvis du har erfaring fra tidligere kirketjenerstillinger og interesse for eller kendskab til folkekirken. Kendskab til drift og vedligeholdelse af bygninger og installationer er også en fordel.

Det tilbyder vi

  • Spændende udfordringer i et sogn i rivende udvikling
  • Et kreativt miljø hvor kirken og dens rolle konstant nytænkes
  • Et godt arbejdsmiljø hvor vi hjælper og støtter hinanden
  • Vid mulighed for at tilrettelægge sit arbejde selvstændigt

Løn og rådighedstillæg

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439 kr. – 395.961 kr. Hertil kommer OK tillæg på 1.356 kr. pr. år. Der er rådighedsforpligtelse knyttet til stillingen, og rådighedstillægget udgør årligt 32.183 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjener-forening.

Ansøgning og frist

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Poul Sørensen på telefon 2339 2931 eller mail poso@km.dk. Ansøgningen med relevante bilag sendes som én samlet pdf til 9352fortrolig@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest 29. september 2025 kl. 12. Ansættelsessamtaler vil finde sted den 9.oktober ml. 9.30 og 17.

Ørestad Sogn er nyoprettet pr. 1.12.2024 og har ca. 25.000 indbyggere. Kirken i Ørestad er aktuelt placeret i bunden af 8-tallet på Robert Jacobsens Vej 72B i Ørestad, men bygning af en helt ny kirke, Ørestad Kirke, er i gang og forventes at stå færdig til årsskiftet 2026/27.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!